Spring menu over

Hvornår kan du få tildelt hjemmehjælp?

For at få tildelt hjemmehjælp, skal du have et nedsat funktionsniveau, der gør, at du har brug for støtte i hverdagen - og som du ikke kan løse selv ved at bruge hjælpemidler.

Nedsat funktionsniveau kan fx være, at

  • du har begrænset bevægelighed og ikke selv kan vaske dig
  • du ikke kan komme på gaden, og ikke kan bestille varer på nettet og derfor har brug for hjælp til indkøb
  • du har nedsat syn og har brug for hjælp til at læse din post
  • du ikke kan gøre rent ved hjælp af velfærdsteknologiske rengøringsredskaber, fx en robotstøvsuger, eller andre metoder herunder fordeling af opgaver hen over nogle uger

Du skal visiteres til hjemmehjælp

For at få hjemmehjælp skal du visiteres til det. Det betyder, at vi skal undersøge dit behov for hjemmehjælp, inden det kan gå i gang.

Hjælp til at kunne mere selv

Når du søger støtte til personlig og praktisk hjælp, vurderer vi først, om du kan blive i stand til at klare noget af det selv. Hvis du kan det, kan vi tilbyde dig et rehabiliteringsforløb. 

Et rehabiliteringsforløb er en periode, hvor du sammen med en medarbejder fra kommunen arbejder for at du igen kan klare dine daglige gøremål. Du får gode råd og skal træne noget af det, der er svært for dig. Det kan fx være, at du kan gøre rent eller tage bad, efter at du har været syg, eller at du med de rette redskaber igen kan lave din egen mad.

Efter forløbet vurderer vi, hvor meget hjælp, du skal have og hvor meget, du selv kan klare.

Brug pilen og se de fem typiske trin når du søger om hjemmehjælp

Udfyld og send ansøgning om hjemmehjælp

Læs om forskellige former hjemmehjælp og vælg leverandør

Hvis du ikke længere selv kan klare din personlige pleje, eller ikke selv er i stand til at lave mad, kan du søge om støtte til det.

Støtte til personlig pleje kan foregå i dit eget hjem døgnet rundt, og kan bl.a. omfatte hjælp til at blive vasket eller komme i bad, toiletbesøg, få hjælp til at få tøj af og på, anretning af mad eller støtte til at spise og drikke.

Vælg leverandør

Når du er blevet visiteret til personlig pleje, skal du vælge, hvilken leverandør du ønsker at benytte.

Du kan vælge mellem følgende leverandører:

  • Hjemmeplejen i Hillerød Kommune, Milnersvej 37 D, 3400 Hillerød, telefon 7232 6200
  • Selvvalgt hjælper
  • Fritvalgsbevis

Selvvalgt hjælper

En selvvalgt hjælper betyder, at du kan udpege en person til at tage sig af den støtte, du er visiteret til. Vi skal godkende den udpegede person, og han eller hun skal ansættes af kommunen.

Fritvalgsbevis

Da vi for tiden ikke kan give dig valgmulighed mellem to eller flere leverandører af hjemmehjælp, har du mulighed for at få et fritvalgsbevis.

Et fritvalgsbevis betyder, at du selv skal finde en CVR-registreret leverandør, der vil indgå kontrakt med dig om at levere hjælpen.

Leverandøren skal leve op til en række krav og bl.a. følge kommunens kvalitetsstandarder. Det er dig og leverandøren, der indgår en aftale, og Hillerød Kommune står for afregningen af de minutter eller timer, som fritvalgsbeviset indeholder.

Både du og leverandøren skal oplyse os om det, hvis der sker ændring i omfanget af dit behov for hjælp.

Hvis du vil høre mere om kravene, sender vi gerne flere informationer til dig.

Når du har fundet en leverandør, skal du oplyse os leverandørens CVR-nr. Når vi har oprettet leverandøren, sender vi et fritvalgsbevis til dig.

Sådan skifter du leverandør

Hvis du ønsker at skifte leverandør, skal du kontakte Visitation og Hjælpemidler. Du kan skifte leverandør med fem dages varsel.

Hvis du ikke selv kan lave din varme mad, kan du få leveret mad til dit hjem. Du får maden leveret som kølemad én gang om ugen til alle ugens dage.

Hvad koster det?

Prisen for et hovedmåltid er 63 kr. og en tillægsret 17 kr. inkl. kørsel (i 2025). Hvis din ægtefælle også er visiteret til madservice, og I bor sammen, får I 25% rabat på maden, så et hovedmåltid koster 47,25 kr. pr. person, og en tillægsret koster 12,75 kr. pr. person.

Vælg leverandør

Du kan vælge mellem følgende leverandører af madservice:

  • MAD til hver DAG,
  • Det Danske Madhus A/S

Gå til MAD til hver DAGs hjemmeside her

Gå til Det Danske Madhus' hjemmeside her

Hvis du ønsker at skifte leverandør, skal du kontakte Visitation og Hjælpemidler. Du kan skifte leverandør med fem dages varsel.

Hvis du er blevet visiteret til det, får du hjælp til rengøring i dine opholdsrum, hvad der ca. svarer til 65 m² hver 3. uge.

Hvis du selv har mulighed for at gøre rent, fx ved, at du anskaffer dig en robotstøvsuger og robotgulvvasker, kan vi hjælpe dig med at tilrettelægge rengøringen.

Vælg leverandør

Du kan vælge mellem følgende leverandører af rengøring:

  • Hjemmeplejen i Hillerød Kommune, Milnersvej 37 D, 3400 Hillerød, telefon 7232 6200
  • Selvvalgt hjælper
  • Fritvalgsbevis

Selvvalgt hjælper

En selvvalgt hjælper betyder, at du kan udpege en person til at tage sig af den støtte, du er visiteret til. Vi skal godkende den udpegede person, og han eller hun skal ansættes af kommunen.

Fritvalgsbevis

Da vi for tiden ikke kan give dig valgmulighed mellem to eller flere leverandører af hjemmehjælp, har du mulighed for at få et fritvalgsbevis.

Et fritvalgsbevis betyder, at du selv skal finde en CVR-registreret leverandør, der vil indgå kontrakt med dig om at levere hjælpen.

Leverandøren skal leve op til en række krav og bl.a. følge kommunens kvalitetsstandarder. Det er dig og leverandøren, der indgår en aftale, og Hillerød Kommune står for afregningen af de minutter eller timer, som fritvalgsbeviset indeholder.

Både du og leverandøren skal oplyse os om det, hvis der sker ændring i omfanget af dit behov for hjælp.

Hvis du vil høre mere om kravene, sender vi gerne flere informationer til dig.

Når du har fundet en leverandør, skal du oplyse os leverandørens CVR-nr. Når vi har oprettet leverandøren, sender vi et fritvalgsbevis til dig.

Sådan skifter du leverandør

Hvis du ønsker at skifte leverandør skal du kontakte Visitation og Hjælpemidler. Du kan skifte leverandør med fem dages varsel.

Bliver du visiteret til tøjvask, består ordningen i at du får hentet og leveret dit tøj i udgangspunktet hver anden uge.

Vælg leverandør

Du kan vælge mellem følgende leverandører:

  • Trasbo A/S, www.trasbo.dk, telefon 47527435
  • Elis, telefon 35853283

Hvis du ønsker at skifte leverandør skal du kontakte Visitation og Hjælpemidler. Du kan skifte leverandør med fem dages varsel.

Med en indkøbsordning aftaler du med os, hvad du skal have købt, og du får bragt dine varer hjem til dig. Du kan få en indkøbsordning, hvis du ikke selv kan købe ind over nettet eller ved at ringe til butikken.

Du kan vælge mellem følgende leverandører:

  • Supermarkedet Intervare
  • Egebjerg Købmandsgård A/S

Læs mere på Intervares hjemmeside her

Læs mere på Egebjerg Købmandsgårds hjemmeside her

Hvis du ønsker at skifte leverandør skal du kontakte Visitation og Hjælpemidler. Du kan skifte leverandør med fem dages varsel.

Visitation og Hjælpemidler

Ældre og Sundhed
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Telefontider

Mandag og tirsdag kl. 10 – 14 

Onsdag lukket

Torsdag kl. 10 – 17 

Fredag kl. 10 – 12

Vi har færrest opkald mandag og tirsdag mellem 13-14 og torsdag mellem 14-15 og 16-17

Hjemmeplejen

Ældre og Sundhed
Milnersvej 41 C, 3400 Hillerød

Telefontid

Mandag til fredag kl. 9-10

Log på Borgerportalen

Se dine sundhedsdata - log på Borgerportalen

Følg med i dine sundhedsdata hjemmefra ved at logge på Borgerportalen.

Se dine sundhedsdata på Borgerportalen
Hillerød Kommune - logo