Her kan du læse Hillerød Kommunes integrationshandleplan 2020-2023:
Integrationshandlingsplan 2020-2023
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget har det koordinerede ansvar for integrationshandlingsplanen. Udvalget har ansvaret for:
- Integrationspolitik og modtagelse af flygtninge.
- Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, for andre målgrupper i integrationsloven introduktionsprogram, sprogundervisning for voksne udlændinge og beskæftigelsesindsats.
Følgende udvalg har herudover været inddraget i tilblivelsen af integrationshandlingsplanen:
- Idræt og Sundhedsudvalget
- Kultur og Fritidsudvalget
- Omsorg og Livskraftudvalget
- Børn, Familie og Ungeudvalget
- § 17, stk. 4 udvalget om styrkelse af social sammenhængskraft og trivsel
- § 17, stk. 4 udvalget for borgerinvolvering
§ 17, stk. 4 udvalget for borgerinvolvering besluttede at inddrage lokalrådene, og at få et medarbejderperspektiv på integrationshandleplanen, hvorfor integrationshandlingsplanen har været i høring i lokalrådene og i relevante fællesudvalg indtil slutningen af januar 2020.
Integrationshandleplanen er vedtaget af Byrådet den 29. april 2020.
Der er 3 temaer i planen:
Tema 1
Læring og Uddannelse, hvor fokus er på børn og unge, som ikke er etnisk danske.
Tema 2
Social og Beskæftigelse, hvor fokus er på voksne flygtninge, familiesammenførte, indvandrere og efterkommere.
Tema 3
Kultur og Fællesskaber, hvor fokus er på kultur, idræt, fritid, frivillighed og fællesskaber.