Spring menu over

Ønsker du at søge om en handicapplads skal du være opmærksom på om det er en offentlig eller privat vej

Offentlig vej

Hvis du vil ansøge om en handicapparkeringsplads på en offentlig vej, skal du henvende dig til Trafik, Vej og Park i Hillerød Kommune. Får du tilladelse, vil Hillerød Kommune opsætte et skilt.

Her kan du se, hvilke veje, der er offentlige og private

Privat vej

Hvis du vil ansøge om en handicapparkeringsplads på en privat vej eller på et parkeringsareal, der hører til en bebyggelse, skal du henvende dig til boligselskabet eller grundejerforeningen og få vejledning om de muligheder, der er på stedet.

Hvis det er blevet godkendt af boligselskabet eller grundejerforeningen, kan du selv købe et skilt og sætte det op med to skruer eller dobbeltklæbende tape på et stakit eller en væg – eller aftale med boligselskabet, at de sætter det op.

Etablering af handicapparkeringsplads ved dit hjem

Hvis der ikke i forvejen er en parkeringsplads, har du mulighed for at ansøge om at få etableret en handicapparkeringsplads reserveret til din bil, hvor du bor. Det gælder kun, hvis der er særligt tungtvejende hensyn at tage, fx at det er nødvendigt for dig for at komme til og fra dig hjem eller at du ikke har mulighed for at bruge allerede etablerede parkeringspladser.
Hvis du vil ansøge om etablering af en handicapparkeringsplads på et sted, hvor der ikke er parkeringsplads i forvejen, skal du henvende dig til Visitation og Hjælpemidler.

Skriv til Visitation og Hjælpemidler

Her finder du en oversigt samt kort over handicap parkeringspladser

 

Handicapparkering:

 Navn Vejnavn   Handicap p-pladser
Kalvehavetorvet Frederiksværksgade 1
Fisketorvet Slotsgade 1
Posen Slotsgade 1
Søndre Jernbanevej Søndre Jernbanevej 3
Gørløse Station Stationsvej 1
Møllestræde Møllestræde 2
P-Hus NORD Markedsstræde 2
Østergade Østergade 2
P-Hus Vest (terræn) Slangerupgade 2
Frederiksborgcentret Milnersvej 3
P-Hus Torvet ØST Østergade 4
P-Hus VEST (Føtex) Slangerupgade 6
P-Hus SYD Christiansgade 15
     

Nedenfor finder du kort over handicapplader. 

 

Er du bilist med et invalideskilt, kan du parkere gratis på alle kommunale p-pladser i Hillerød.

Invalideskiltet giver herudover en række lempelser ved parkering fx ved parkering, hvor der er tidsbegrænsning. For en oversigt se Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort §14.

Vær opmærksom på, at invalideskiltet ikke giver ret til at parkere, hvor der er standsningsforbud.

 

Trafik, Vej og Park

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo