Spring menu over

Salpetermosestien vil sammen med Pøle Å stien udgøre de primære adgangsveje for cykler og gående til og fra Favrholm inklusiv Nyt Hospital Nordsjælland og Favrholm Station. Efterhånden som Favrholm bliver udviklet vil mange cyklister og gående benytte stien, hvorfor den eksisterende grusvej opgraderes og udvides.

Anlægsarbejderne startede op i april 2023 på stistrækningen nærmest Milnersvej som er asfalteret. Entreprenøren arbejder aktuelt to steder på strækningen, henholdsvis på Amtmandsvej og på sydlige del af Salpetermosevej.

Aktuelle faseplan og tidsplan kan ses nedenfor:

Faseplan Salpetermosestien (Amtmandsvej)

  • Fase 1: Uge 16-45 - Sti ml. Milnersvej og Amtmandsvej lukkes for alle trafikanter. Omkørsel via sti bag badmintonhal. Tilslutning af belysning pågår.
  • Fase 2: Uge 22-45 - Sti lukket nord for Amtmandsvej 5. Omkørsel via Hyldevang. Tilslutning af belysning og stitilslutninger pågår.
  • Fase 3: Uge 43-7 - Sti lukkes for cykler og gående til og med uge 49. Skiltet omkørselsrute. Kloakarbejder og stiopbygning pågår.
  • Fase 4: Uge 8-16 (2024) - Fortov og hævet flade på Salpetermosevej.
  • Fase 5+6: Uge 38-49 - Strækning fra Nyt Hospital Nordsjælland til syd for Solhusene. Cyklister og gående kan passere arbejdsområde. Lukket for bilkørsel.
  • Fase Milnersvej: Udføres i 2024.

Ændringer kan forekomme.

Bommen på Amtmandsvej er blevet fjernet inden opstart, og adgang til ejendomme på Amtmandsvej vil være via Salpetermosevej. Det omfatter Amtmandsvej 5-11 inklusiv Hillerød Staudegartneri og spejderhytten. Den ændrede vejadgang er permanent. Entreprenøren har opsat midlertidige oplysningstavler ved indkørsel fra Milnersvej og Roskildevej.

I fase 3 vil entreprenøren sikre adgang til Amtmandsvej 5-11. Forældre og børn til spejderhytten opfordres til at cykle/gå. Alternativt parkere ved Frederiksborgcenteret og gå ad stien til spejderhytten. Rute for cyklister og fodgængere på Amtmandsvej vil være midlertidig omlagt til 8. december. Se omlagt nedenfor.

Omkørselsplan fase 3.

I anlægsperioden vil belysning på Salpetermosestien blive udskiftet og vil i perioder være uden gadebelysning.

Kontaktperson hos entreprenøren er Byggeleder Nikolaj Andersen, Tlf. 27 90 92 46, E-mail: nwfa@cgjensen.dk.

Oversigtsplan og tværsnitstegning af projektet kan ses her:

Oversigtsplan Salpetermosestien

Tværsnit Salpetermosestien

Trafik, Vej og Park

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo