Spring menu over

T-kryds ved Peder Oxes Allé tages i brug

Vejdirektoratet har siden starten af året arbejdet på at erstatte rundkørslen, der forbinder Peder Oxes Allé og Hillerødmotorvejens forlængelse, med et T-kryds.

Arbejdet er nu nået så langt, at trafikken mandag den 21. september vil blive ledt over i det nye T-kryds. Herefter påbegyndes arbejdet med at nedlægge rundkørslen.

Trafikken vil kortvarigt blive stoppet, mens der bliver skiftet fra rundkørsel til T-kryds. Skiftet vil foregå uden for myldretiden.

Vi forventer at kunne afslutte arbejdet ved Peder Oxes Allé i slutningen af oktober måned.

Se nyheden på Vejdirektoratets hjemmeside her:

T-kryds ved Peder Oxes Allé tages i brug | Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har udsendt en pressemeddelelse: 

Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød | Vejdirektoratet

Her fremgår nyt om anlægsarbejdet og i den forbindelse også, at den nye samkørselsplads på Roskildevej er åbnet. 

Belysning på pladsen vil være etableret senest den 1. oktober 2026.

 

Udbygningen af Hillerødmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej sker på den omkring 13,5 kilometer lange strækning fra Allerød til nord for Hillerød ved Isterødvej.

Som en del af projektet skal flere tilslutningsanlæg, broer og regnvandsbassiner desuden tilpasses eller ombygges med hensyntagen til natur og miljø.

Målet med udbygningen er at forbedre fremkommelighed og trafiksikkerhed på strækningen og nedbringe antallet af ulykker.

Vejdirektoratet forventer, at motorvejen kan åbnes i 2027.

Du kan læse mere her

Under vejarbejder findes en oversigt over de enkelte strækninger og hvornår de anlægges Vejarbejde Vejdirektoratet

Nederst på Vejdirektoratets side under Seneste nyt kan man læse om, hvad der sker på projektet.

Her beskrives også, hvor og hvornår der er vej- og rampelukninger med angivelse af omvejskørsler.

Vejarbejder på og ved Peder Oxes Allé

Vejdirektoratet har påbegyndt ombygningen af tilslutningsanlægget på Peder Oxes Allé. Her erstattes den eksisterende rundkørsel med et signalanlæg. Samtidig udvides den eksisterende tunnel under motorvejen. Se nedenstående billede.

Trafikændringer i forbindelse med anlægsarbejdet, vil blive meldt ud på Vejdirektoratets hjemmeside.

Hillerød Kommune - logo