Anlægsarbejde på Milnersvej/Godthåbsvej og Sdr. Jernbanevej
Etablering af Busbane og øget fremkommelighed for busserne
Forbedringer for busserne på vej i Hillerød
Fra slutningen af august 2025 går Hillerød Kommune i gang med at forbedre forholdene for busserne på Søndre Jernbanevej og Milnersvej. Målet er at gøre det nemmere og hurtigere at tage bussen – både for lokale og pendlere.
Hvad skal der ske?
- På Søndre Jernbanevej etableres en ny busbane, så busserne kan komme hurtigere frem – især i myldretiden.
For at få plads til denne busbane udvides vejen ind i den eksisterende pladsdannelse foran retten i Hillerød. I anlægsperioden kan der komme tilpasninger af trafikken,
Du kan se en tegning af projektet ved at trykke på linket her
- På Milnersvej etableres et nyt signalanlæg og en kort busbane, som skal sikre bedre flow og færre forsinkelser.
Du kan se en projekttegning ved at trykke på linket her
I første etape graves der et langt hul langs Milnersvej, når hullet er gravet, kommer Hillerød forsyning og får lagt nye fjernvarmeledninger. Dette arbejde foregår inde i rabatten og genere kun trafikken i mindre grad.
Når er forsyningen er færdige forsætter ombygningen af krydset.
Projektet på sdr. Jernbanevej og projektet på Milnersvej skal gøre det lettere for busserne at komme frem til Hillerød Station – og dermed være med til at forbedre den kollektive trafik i byen.
Hvorfor gør vi det?
Busserne på strækningerne er i dag ofte forsinkede på grund af trængsel. Det gør det sværere at overholde køreplanerne og giver en dårligere oplevelse for passagererne. Med de nye tiltag bliver rejsetiden kortere og mere stabil – og det bliver mere attraktivt at tage bussen.
Hvornår sker det?
🛠️ Anlægsarbejdet på Milnersvej begynder ultimo september 2025
🛠️ Anlægsarbejdet på Sdr. Jernbanevej begynder ultimo september 2025
Anlægsarbejdet er blevet forsinke, blandt andet da udgravningen for Hillerød forsyning har været mere kompleks en forventet ved anlægsopstart.
Når arbejdet, der udføres for Hillerød forsyning er afsluttet, skal den egentlige ombygning af strækningerne opstartes og færdiggøres.
Der foreligger ikke en endelig tidsplan for arbejdet, men vi forventer at arbejdet er færdiggjort i maj 2026.
Når anlægsarbejdet er færdigt, skal der udlægges nyt slidlag på strækningerne.
Dette arbejde forventes at blive udført inden sommerferien 2026. Slidlagsarbejdet bliver ikke en del af selve anlægsarbejdet men en del af kommunens drift.
Der kan i perioden være ændringer i trafikken, men ikke spærringer. Vi informerer løbende her på siden om projektets fremdrift og midlertidige forhold på grund af anlægsarbejdet.
Hvad betyder det for dig?
I anlægsperioden
· Risiko for forsinkelser for biler og busser
· Midlertidige lokale forskydninger af trafikken, men altid mulighed for at passere.
Når arbejdet er færdigt, kan du som buspassager se frem til:
- Kortere rejsetid
- Flere busser, der kører til tiden
- En mere pålidelig og effektiv kollektiv trafik.
Link til kortudsnit over anlægsarbejdet: Kommunekort
Rejseplanen: Rejseplanen
Du kan følge med i projektet og få opdateringer her på siden
Du er altid velkommen til at kontakte os:
📧 trafikvejogpark@hillerod.dk
📞 72 32 22 41
Hvor er der vejarbejde?
Få overblik over, hvor der er vejarbejde i Hillerød Kommune, og hvad det betyder for dig.
Se hvor der er vejarbejdeTrafik, Vej og Park
By og Miljø
Trollesmindealle 27,
3400
Hillerød
Telefontider
Mandag - tirsdag kl. 10 - 14
Onsdag lukket
Torsdag kl. 10 - 17
Fredag kl. 10 - 12
Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.