Hvis du har fået en demensdiagnose eller har mistanke om demens kan du få råd og vejledning enten på telefon eller ved et besøg hjemme hos dig selv.
Har du som pårørende brug for råd og vejledning, kan du kontakte demenskonsulenten.
Du har måske brug for
- viden om, hvordan du eller din pårørende kan blive udredt for demens
- informationer om de forskellige tilbud i kommunen
- hjælp til det juridiske
- viden om forskellige hjælpemidler
- vejledning i at søge om dagtilbud og plejebolig
Kontakt kommunens demenskonsulenten, hvis du vil vide mere om demensvejledning og høre, om det er noget for dig.
Torsdagscaféen er et åbent tilbud til dig, der har hukommelsesbesvær eller har en demenssygdom. Den er også for dig, hvis du er pårørende eller ven til én, der har det.
I torsdagscaféen er der et tema-arrangement hver gang, og socialt, afslappet samvær over en kop kaffe. Du kan møde og snakke med andre, der også har demens inde på livet.
En af kommunens demenskoordinatorer deltager i cafémøderne, som er et samarbejde med Alzheimerforeningen.
Sådan deltager du
Torsdagscaféen er den anden torsdag i hver måned fra kl. 14.30-16.30. Der er lukket i juli, december og på helligdage.
Vi mødes i: Slotsbio, Frederiksværksgade 11C i Hillerød.
Det er gratis at deltage, dog beder vi dig tilmelde dig hos Edith Hansen, tlf. 2372 9238 eller på mail: alzheimer.hillerod@gmail.com.
Kulturgruppen er et stærkt og varmt fællesskab.
Vi bruger litteratur, musik og billeder til at træne hjernen.
Der er intet hjemmearbejde.
Har du har lyst til at møde nye mennesker og have samtaler om livet, minderne og tankerne? Så er bibliotekets kulturgruppe måske noget for dig.
Vi mødes hver torsdag kl. 16.00 – 17.30 på Hillerød Bibliotek, Christiansgade 1 i Hillerød.
Tilmeld dig
Hvis du gerne vil med i kulturgruppen - eller høre lidt mere om det - skal du ringe til demenskonsulent Kathrine Kjergaard på telefon 7232 3419.
Hillerød Erindringsnetværk er et tilbud om at opbygge et netværk til mennesker med demens og deres nærmeste
Du mødes med mennesker, der står i samme situation, samt en gruppe af frivillige.
Netværket holder til på Nødebo Kro og i Grønnevang Kirke. Begge steder kan vække gode erindringer og har tradition for hyggeligt samvær og gode samtaler.
Vi begynder altid med et par sange fra Højskolesangbogen. Derefter går vi i grupper.
I Erindringsnetværket lærer vi hinanden at kende igennem vores livsfortælling. Hver gang har et tema. Det kan f.eks. være ”hvor er jeg født”, ”morgensang i skolen” eller ”sommerferier”. Det giver plads til mange minder, samtaler og nye bekendtskaber.
I ”Netværksgruppen” er der plads til samtaler om den forandrede hverdag og det, der fylder. Der vil også være et tema hver gang.
Der er plads til 6 par.
Der vil være kaffe, te og hjemmebag til 30 kr. pr. person.
Spørgsmål og tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Anne-Marie Hartoft, skriv til anmh@km.dk eller ring på 27218805.
Vi mødes fredage kl. 10.30-12.00
Nødebo Kro
Nødebovej 26, 3480 Fredensborg
Fredag d. 25. september
Fredag d. 9. oktober
Fredag d. 23. oktober
Grønnevang Kirke
Tolvkarlevej 76, 3400 Hillerød
Fredag d. 6. november
Fredag d. 20. november
Fredag d. 4. december
Hvis du har demens, er du velkommen til at være med i demenskoret i Hillerød. Du er også velkommen som pårørende. Mens koret øver, vil der være lidt forfriskninger til pårørende i et tilstødende lokale.
Er koret noget for dig?
Hvis du har let eller moderat demens, og kan klare dig selv eller kan klare dig med lidt hjælp fra en pårørende, er koret noget for dig.
| Forskning viser, at fællessang har en positiv effekt på helbred og trivsel hos mennesker, og det gælder også mennesker med demens. Det skyldes bl.a., at den musikalske hukommelse ofte er overraskende velbevaret, selvom man har demens, og den del af hukommelsen kan aktiveres via sang. |
Vil du gerne høre mere?
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, eller bare gerne vil høre mere om demenskoret, kan du ringe til demenskoordinator Kathrine Kjergaard på 7232 3419.
Meld dig til koret
Demenskoret er et samarbejde mellem Præstevang Kirke, Alzheimerforeningen, GrønnegadeCentret, ÆldreSagen og Hillerød Kommune.
Træningstilbud
Hvis du har demens og har behov for et målrettet tilbud, kan du få besøg af Træningssektionens terapeuter, der vurderer, hvilket træningstilbud, der vil passe til dig. Der kan være tale om individuel træning, træning på hold eller træning i forbindelse med dagcenter.
Du kan få en henvisning til vurdering af dit træningsbehov af din egen læge, og hvis du har kontakt til en demenskoordinator, kan denne også vejlede dig.
Enkelte private fysioterapeutklinikker tilbyder desuden træning målrettet til mennesker med demens og deres pårørende.
På et dagcenter kan du deltage i en række forskellige aktiviteter i tidsrummet mellem kl. 10 og kl. 14.
Alt efter hvor du bor, kan du komme på dagcenter enten på Plejehjemmet Bauneparken i Skævinge eller Skovkilden på plejehjemmet Skovhuset.
Der er åbent alle hverdage.
Dagcentertilbud i Bakkehus
Hvis du er fysisk aktiv og har en demenssygdom i et tidligt stadie, er Bakkehus en mulighed. Bakkehus er et dagcenter, der ligger i et skovløberhus ved Kagerup Station. Vi går ture i skoven, passer haven og andre dagligdags aktiviteter, og som bruger er du med til at bestemme, hvad vi skal lave. Du skal kunne gå ca. 5 km på små stier uden hjælpemidler.
Der er åbent tre dage om ugen.
Der er kørsel med i tilbuddet.
Kontakt til os i hverdagen
Hvis du allerede er del af tilbuddet i Bakkehus, og du eller dine pårørende har brug for at komme i kontakt med os, kan du ringe på telefonnummer 7232 6618.
Her kan du se en video om, hvordan det er at komme i Bakkehus
Det mobile dagcenter
Kommer du på Det mobile dagcenter, bliver du hentet og kørt hjem i en minibus, og er sammen med en lille gruppe af andre med demens, og to medarbejdere.
Du skal kunne gå mindst 500 meter uden hjælpemidler på ujævnt terræn og på trapper - for du kommer med ud i skov og natur, ved stranden og i byen.
Vi har base i bussen, så når vejret ikke er til at være udenfor, spiser vi vores medbragte madpakke i bussen.
Turene tager 4-5 timer, og som udgangspunkt kan du komme med en gang om ugen.
Kontakt til os i hverdagen
Hvis du allerede er del af tilbuddet om Det mobile dagcenter, og du eller dine pårørende har brug for at komme i kontakt med os, kan du ringe på telefonnummer 7232 6609.
Sådan tilmelder du dig
For at få en plads på et et af dagcentrene - enten Bakkehus eller Det mobile dagcenter - skal du søge om det ved at ringe eller skrive til Visitation og Hjælpemidler eller til en af demenskoordinatorerne.
Netværksgrupper for pårørende
I netværksgrupperne får du samvær med andre pårørende. I gruppen taler vi om det, der er vigtigt for jer, og I støtter og hjælper hinanden til at klare den ændrede hverdag og de følelsesmæssige reaktioner.
- Gruppe for ægtefæller til mennesker med demens
- Gruppe for ægtefæller og andre pårørende til yngre (under 70 år) med en demenssygdom
- Grupper for ægtefæller og andre pårørende til beboere på plejehjem med en demenssygdom
Hvis du er interesseret i at deltage i en gruppe eller at høre mere om dem, kan du kontakte Alzheimerforeningen.
Læs mere om pårørendegrupper på Alzheimerforeningen hjemmeside
Kursus for pårørende til mennesker med demens
På kurset får du viden om sygdommen og om, hvordan du bedst kan mestre vanskelige situationer og forandringer i hverdagen. Der er også mulighed for at dele erfaringer med andre familier.
Som pårørende kan du deltage, hvis du bor i Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød eller Hørsholm og har kontakt med kommunens demenskoordinatorer. Vi holder kurset i Hillerød to gange om året.
Tilmeld dig hos demenskoordinatorerne på telefon 7232 8075 eller 7232 8032. Der er telefontid mandag til torsdag kl. 8-9.
Kursus for pårørende om livet med demens på plejehjemmene
Kurset består af 2 moduler, der udbydes samlet til familien i forbindelse med indflytning i en plejebolig.
Kurset handler bl.a. om kommunikationen med et menneske med demens, forståelse for den ændrede livssituation og om muligheder for problemløsning i hverdagen som pårørende på et plejehjem.
Tilmeld dig hos demenskonsulenten på telefon 7232 3419.
Rådgivning og andre muligheder for pårørende
Hos vores pårørendekonsulent kan du få rådgivning og andre tilbud til pårørende.
Som pårørende til et menneske med demens, har du mulighed for at søge om en fleksibel daghjemsplads på Ålholmhjemmet med fleksible komme- og gå tider. Formålet er, at du som rask pårørende kan blive aflastet.
Din pårørende, der har demens, bliver tilknyttet et af vores 6 huse, så der kan dannes relationer til beboerne og medarbejderne i huset. Du kan som rask pårørende også deltage i Ålholmhjemmets aktiviteter.
Transporten til og fra Ålholmhjemmet sørger I selv for. Tilbuddet er et fleksibelt tilbud, hvor vi løbende tilpasser aftalerne efter jeres behov.
Sådan tilmelder I jer
Hvis I er interesserede eller ønsker flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte plejehjemsleder Lise Wix Andreasen på telefon 7232 6501.