Samarbejdsaftalen indeholder blandt andet aftaler om, hvilke idrætter der særligt prioriteres i perioden, og hvilke klubber der indgår i prioriteringen.
Samarbejdet indeholder også uddannelsestilbud fra 7.-9. klasse på Frederiksborg Byskole og Hillerød-ordningen på flere ungdomsuddannelser, samt hvilke fokusområder Hillerød Kommune skal samarbejde med den lokale eliteidræt om.
Ansøgningsfristen for optagelse på Hillerød-ordningen i 2024 er udløbet.
I den nuværende aftale er fokusområderne implementering af aldersrelateret træningskoncept (ATK) og værdisæt for talentudvikling (TALENTHUSET), klubudvikling, udbygning og sikring af uddannelsestilbud samt kompetenceudvikling af atleterne – både fysisk og mentalt.