Trollebro - Freydal søger ferieafløser
Hvem er vi:
Freydal er et botilbud (§107) for 20 psykisk sårbare borgere fra 18 år.- Vi bærer håbet og troen på borgernes muligheder og ressourcer.
- Vi styrker borgerne, så de selv finder muligheder og veje, der giver mening for dem.
- Vi understøtter inklusion og medborgerskabet i værdiskabende fællesskaber, også uden for Freydal og Trollesbros rammer.
Borgere som har udadreagerende adfærd eller er i misbrug, er ikke en del af Freydals målgruppe.
Vi søger ferieafløser til vores vågne nattevagter. Vagterne er af 10 timers varighed fra klokken 21:30-7:30.
Behovet er størst i perioden mellem den 30. juni - 10. august, hvor vi har over 420… timer ledige. Du vil kunne forblive tilknyttet som vikar efterfølgende, hvis det har interesse.
Forventningen til en vågen nattevagt er, at du er imødekommende, nysgerrig og pligtopfyldende. Det forventes at du er tilgængelig for borgerne, hvis de skulle have brug for hjælp og tryghed i løbet af nattetimerne.
Vi ønsker os
- Du kan være i gang med en socialfaglig uddannelse eller have en socialfaglig uddannelse som f.eks. pædagog, ergoterapeut eller lignende, og evt. en miljøterapeutisk uddannelse.
- At du har erfaring med at arbejde recoveryorienteret med mennesker med psykisk sårbarhed f.eks. personlighedsforstyrrelser, autismespektrum forstyrrelser og skizofreni.
- At du har stærke relationelle kompetencer.
- Er villig til at varetage opgaver der støtter op om driften, som fx at bage morgen boller.
- Kan bevare roen i uforudsete situationer.
- At du kan yde individuel omsorg, støtte og guide.
For at vi skal lykkes sammen, er det vigtigt for os, er at du er fagligt reflekterende, da vi vægter høj faglighed og det gode samarbejde med hinanden.
Freydal er en del af Trollesbro
Trollesbro er et nytænkende dynamisk og fagligt kraftcenter med plads til borgernes mangfoldighed båret af bæredygtige og stærke faglige tilbud og fællesskaber, der skaber løsninger. I alle vores tilbud på Trollesbro arbejder vi med at støtte borgere i sårbare positioner.På Freydal støtter vi borgeren i at klare sig i egen bolig samtidig med at vi understøtter deres tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Du vil komme til at arbejde relations- og recovery-orienteret. Det betyder at du i praksis tager udgangspunkt i borgers ståsted. At du i øjenhøjde med borger er ansvarlig, vedholdende, ressourcefokuseret og anerkendende.
Vi lægger vægt på, at borgeren kan klare sig selv inden for en overskuelig periode. Dagen er planlagt struktureret med faste tider for måltider samt de forskellige hverdagsopgaver og aktiviteter f.eks. gruppeforløb. Fysisk aktivitet og sund kost er naturligvis også en del af hverdagen på Freydal. Som nattevagt støtter du op om at borgerne får en stabil døgnrytme således, at de kan nå de mål og drømme, som de har for deres lv.
Selvfølgelig er der også administrative opgaver, dvs. du skal skrive relevante dagbogsnotater i Sensum Bosted. Vi skal nok lære dig om systemet, men at skrive, er sikkert en opgave du kender. Du skal vælge os fordi Selvom jobbet kræver stor grad af selvstændighed, så står du aldrig alene i rollen. Vi hjælper og støtter hinanden som kolleger og ledelse, og vi har det socialt godt sammen. Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram inklusiv en mentor, så vi sikrer, at vi hjælper og støtter dig bedst muligt. Vi introducerer dig naturligvis til metoder og værktøjer, der er relevante for de borgere, som du skal arbejde med.
Yderligere informationer:
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Schwaner på telefon 72 32 60 13.Send allerede din ansøgning i dag, da vi screener og afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
30. juni 2025
Tiltrædelse
30. juni 2025
Kontakt
Afdelingsleder Rikke Schwaner på telefon 72 32 60 13