Spring menu over
Mener du også, at stabile og trygge relationer er fundamentet for små børns trivsel, læring og udvikling?
Så er du måske den pædagog, vi leder efter i Højager vuggestue

Hos Højager Vuggestue søger vi en engageret pædagog, der brænder for arbejdet med 0-3-årige børn, og som ønsker at være en del af et fagligt fællesskab, hvor relationer, struktur og samarbejde er bærende værdier.

🌱 Om os

I Højager Vuggestue arbejder vi ud fra den grundlæggende forståelse, at trygge relationer er fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling. Vi prioriterer, at børnene mødes af nærværende og relationskompetente voksne, da vi ser relationen til en tryg voksen som en afgørende forudsætning for barnets trivsel, læring og udvikling.

Hverdagen er præget af struktur, genkendelighed og omsorg. Vi lægger vægt på, at det er de voksne, der skaber en forudsigelig og tryg hverdag, og derfor er det vigtigt for os, at du ser værdien i at arbejde struktureret.

Vi arbejder med stærke fællesskaber og ser det som en central opgave at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til.

Vi er et mindre hus med tre stuer, hvor der er op til 12 børn på hver stue og tre faste medarbejdere tilknyttet hver stue. Det giver gode muligheder for at lære børnene og deres familier godt at kende og skabe et trygt og overskueligt hverdagsliv.

Selvom vi er opdelt i stuer, kender både børn og voksne hinanden på tværs af huset. Børnene har glæde af at kende alle voksne, og det skaber en ekstra tryghed i hverdagen. Det ser vi som en af vores største styrker.

Vi lægger stor vægt på samarbejdet på tværs af stuerne. Vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok. Det betyder også, at vi træder til for hinanden ved sygdom, pauser og andre situationer, hvor der er brug for en ekstra hånd.
Vi prioriterer udeliv og nærmiljøet højt og tager ofte på ture i området, blandt andet med vores ladcykel, så børnene får mulighed for at opleve og udforske verden omkring dem.

🧸 Om stillingen

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt.
Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem kl. 6.45 og 17.00 mandag til torsdag samt mellem kl. 7.00 og 16.30 fredag.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi prioriterer faglig refleksion, sparring og en hverdag med plads til både grin og faglighed.

💛 Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet pædagog.
  • Ser stabile og trygge relationer som fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling.
  • Er nærværende hele dagen – både til godmorgen-kram og eftermiddagens sidste farvel.
  • Har overblik i hverdagen og kan bevare roen, når tempoet indimellem skifter.
  • Kan arbejde struktureret, tage ansvar og reflektere over egen praksis, herunder planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb.
  • Har lyst til at bidrage til fællesskabet på tværs af huset.
  • Møder børn, forældre og kolleger med en anerkendende og positiv tilgang.

🌼 Vi tilbyder

  • En hverdag tæt på børnene, hvor relationer og mødeøjeblikke er i fokus.
  • Et mindre hus med korte beslutningsveje og tæt samarbejde.
  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på praksis.
  • Ledelsesstyret supervision med mulighed for psykologfaglig sparring.
  • Fremskudt rådgivning, hvor psykolog, logopæd, sundhedsplejerske og familierådgiver deltager og giver sparring til personalet.
  • En nærværende og tilgængelig ledelse.
  • Et arbejdsmiljø, hvor trivsel og samarbejde prioriteres.

📅 Yderligere oplysninger

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Victoria Havsteen på mail vihav@hillerod.dk eller telefon 72 32 48 95.

Vi modtager kun ansøgninger sendt gennem rekrutteringssystemet.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Tjenestestedet er Højager Vuggestue, men ansættelsen sker i Hillerød Kommune.

Ansættelse forudsætter godkendt børne- og straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsplads.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
26. oktober 2026

Tiltrædelse
1. december 2026

Kontakt
Daglig leder Victoria Havsteen, mail vihav@hillerod.dk / telefon 72 32 48 95

Arbejdssted
Højager Vuggestue

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo