Procespædagog til område Æbelholt
Vi søger en procespædagog, der brænder for at understøtte stærke børnefællesskaber og udvikle den pædagogiske praksis tæt på børnene.
Vi søger en fagligt stærk og nysgerrig pædagog 37 timer/uge til vores team af procespædagoger i område Æbelholt, Hillerød Kommune. Vi er et team på 4 procespædagoger i området, der understøtter 11 dagtilbud. Som procespædagog skal du være med til at løfte opgaver i vores dagtilbud, som kræver en særlig pædagogisk indsats. Procespædagogerne i Hillerød Kommune arbejder med afsæt i en narrativ og systemisk tænkning, foruden neuroaffektiv udviklingspsykologi, som vi alle er uddannede i. Arbejdsprocessen varierer fra opgave til opgave og altid i et tæt samarbejde mellem leder, personale og dig som procespædagog. Som procespædagog skal du være med til at sikre det stærke børnefællesskab med plads til forskellighed, og være med til at understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn.Dine opgaver vil primært bestå af aktiv deltagelse i den pædagogiske praksis sammen med det pædagogiske personale og tæt på børnene i deres hverdag. Det er gennem din tilstedeværelse i praksis, observationer, dialog og fælles refleksion med medarbejderne, at du skal bidrage til udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Der vil også være opgaver af mere skriftlig karakter samt sparringsopgaver og faglige oplæg på personalemøder, men hovedvægten af arbejdet ligger i den praksisnære indsats tæt på børn og medarbejdere. Som procespædagog skal du arbejde nysgerrigt og respektfuldt inden for den eksisterende praksis og samtidig have blik for at skabe refleksion og understøtte udvikling af praksis, hvor det er relevant i forhold til børnegruppens behov.
Som procespædagog skal du have minimum 3 års erfaring som pædagog fra dagtilbudsområdet. Herudover ser vi gerne, at du har kurser eller videreuddannelse som giver dig et solidt fagligt ståsted. Det er vigtigt, at du evner at formidle din faglighed.
Din nærmeste leder er områdets sektionsleder, som du også vil være i tæt dialog med omkring opgaverne i de enkelte dagtilbud. Derudover vil du være knyttet til et netværk bestående af alle procespædagoger i Dagtilbud Børn med tværkommunale tovholdere, hvor der vil være mulighed for faglig inspiration og sparring flere gange om året.
Derudover har vi sparring sammen som team, med sektionslederen, 1½ time, én gang om ugen.
For yderligere information, kan du kontakte sektionsleder for Område Æbelholt Mads Plovsing 72 32 49 01. Du skal sende din ansøgning via rekrutteringssystemet.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat 1. november 2026, eller hurtigst muligt.Du søger via linket og ansøgningsfristen er 10. september 2026.
Samtaler forventes gennemført den 14. september 2026.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation, BUPL.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
10. september 2026
Tiltrædelse
1. november 2026
Kontakt
Område Æbelholt Mads Plovsing 72 32 49 01.
Arbejdssted
Område Æbelholt
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.