Spring menu over
Bliv en del af et stærkt fagligt sekretariat i Social og Arbejdsmarked, Hillerød Kommune

Har du en analytisk tilgang til økonomi, og motiveres du af at skabe overblik og kvalitet i data? Trives du i samarbejdet med kolleger – også når opgaven kræver, at du er opsøgende og tager dialogen? Så kan du blive vores nye økonomimedarbejder i sekretariatet i Social og Arbejdsmarked i Hillerød Kommune med særlig fokus på økonomiopgaver på ydelsesområdet.

Sekretariatet består af 11 medarbejdere, som sammen understøtter ledelse og drift på tværs af beskæftigelses- og socialområdet. Vi arbejder med økonomistyring, controlling, ledelsesinformation, politisk betjening og administrative opgaver. Du indgår i det fælles sekretariat og får selvstændigt ansvar for en række økonomiopgaver, som du løser i tæt koordinering med tre erfarne kolleger, der primært har opgaver på økonomiområdet.

Dine opgaver

Du arbejder bredt med økonomiopgaver på primært ydelsesområdet og bidrager til at sikre styring, kvalitet og overblik. En del af dine opgaver kræver et tæt samarbejde med sagsbehandlere, ledere, m.v., så det er vigtigt, du godt kan lide at skabe netværk og samarbejde bredt.

Dine primære opgaver bliver
  • Budget og budgetopfølgning på ydelsesområdet (overførsler).
  • Controlling, afstemninger og kvalitetssikring af økonomidata.
  • Fastsættelse af egenbetaling efter §§ 107, 109 og 110.
  • Opgaver i forbindelse med social revision.
  • Mellemkommunale opkrævninger.
  • Superbruger- eller nøglebruger i IT-systemer (fx KY).

Hvis du har særlige kompetencer, som er relevante for opgaverne, ser vi gerne på, hvordan de kan bringes i spil – fx inden for RPA, ledelsesinformation eller digital understøttelse af økonomiarbejdet.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du
  • arbejder struktureret og skaber overblik i komplekse data.
  • har en analytisk tilgang og blik for sammenhænge mellem faglighed og økonomi.
  • tager ansvar og følger op på opgaver.
  • er opsøgende og trives med dialog på tværs af faggrupper.
  • samarbejder naturligt med fx ydelsessagsbehandlere og øvrige kolleger på tværs af afdelinger i kommunen.
  • har erfaring med økonomiopgaver fra en kommune eller anden offentlig organisation.

Derfor skal du blive vores kollega

Hos os får du
  • Kollegaer i et fagligt stærkt sekretariat, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
  • En central rolle i arbejdet med økonomistyring, controlling og den digitale udvikling af økonomifunktionen.
  • En grundig introduktion, som vi tilpasser din baggrund.
  • En varieret opgaveportefølje, der udvikler sig over tid.
  • Mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi forhandler løn med din faglige organisation.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med tiltrædelse efter aftale og senest 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist

16. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 24. august 2026.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte faglig leder Poul Frank Hansen på telefon 72 32 33 49 i uge 27-29 eller 33.


 

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
16. august 2026

Tiltrædelse
Tiltrædelse efter aftale eller senest 1. oktober 2026

Kontakt
Faglig leder Poul Frank Hansen, telefon 72 32 33 49

Arbejdssted
Jobcenter

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo