Spring menu over
Huset/Grønnevang Skole og foreningen KBK fodbold søger en medarbejder til styrkelse af det lokale foreningsliv i Grønnevang-distriktet. Stillingen er fast og på mellem 15-32 timers om ugen

Grønnevang distriktet og KBK-fodbold

Grønnevang er en spændende bydel i Hillerød Kommune med aktive beboere, fælles lokaler, institutioner og en lokal folkeskole. En af de vigtige spillere i områdets fritidstilbud er bl.a. den lokale fodboldklub KBK. KBK har haft en stille periode, og nu er det tid til at drømme stort, så KBK igen kan danne rammen om aktiviteter og fællesskaber og være et aktiv i bydelen med mange lokale medlemmer.

Formålet og stillingen

Stillingen er nyoprettet, og formålet er at understøtte fritidslivet i lokalområdet, hvor lokale børn mødes på tværs - med KBK fodboldklub som centrum.
Omdrejningspunktet vil derfor i første omgang være omkring KBK-fodbold, men på sigt vil stillingen også have et bredere fokus på øvrige lokale foreninger i Grønnevang-distriktet. F.eks. ved at lave 1 eller 2 årlige arrangementer for og med lokale foreninger i Grønnevang eller afholdelse af fælles feriecamp.
Det langsigtede mål er at styrke foreningslivet i området, så flere børn og unge kan finde vej ind i fritidslivets gode fællesskaber.

Du skal kunne lidt af hvert - men det vigtigste er, at du brænder for at skabe samarbejde, bygge bro mellem mennesker og har indgående kendskab til foreningslivet.

Du vil skulle skabe kontakt til områdets beboere, skabe samarbejde med og mellem områdets institutioner, herunder tæt samarbejde med HFO’en på Grønnevang Skole og understøtte og styrke KBK - og på sigt øvrige lokale foreninger - i deres aktiviteter.

Arbejdsopgaver

  • Opsøgende arbejde blandt forældre, børn og unge (institutioner, skole)
    • Rekruttere frivillige forældre som kan blive trænere.
    • Uddanne unge til at kunne være trænere/hjælpetrænere.
    • Lave forløb på skoler for at understøtte, at børn og unges bliver inspireret til at deltage i bevægelse i fritiden.
    • Lave forløb i børnehaver for at understøtte, at børn og unge bliver inspireret til at deltage i bevægelse i fritiden.
  • Skabe aktiviteter og understøtte træninger
    • Stå for træninger indtil frivillige instruktører er rekrutteret.
    • Tage med ud til kampe i weekender.
    • Lave fx lørdag/søndagshygge for de helt små kl.10.00-11.00, hvor formålet i første omgang er lege og skabe relationer.
    • Lave månedlige arrangementer, hvor holdet/holdene laver noget sammen i fritiden (spise pizza, svømmehallen, biografen mm.)
  • På længere sigt – have fokus på det bredere foreningsliv
    • Samarbejde med øvrige lokale foreninger om fælles aktiviteter, fx feriecamp
    • Evt. opbygge KBK som en flerstrenget forening

Målgruppe

3-10 år.

Kompetencer

  • Du har erfaring med foreningslivet og er vant til at være med børn, unge og forældre.
  • Du har et pædagogisk ståsted, som du kan formulere og arbejde ud fra i praksis.
  • Du har evnen til at samarbejde på tværs og kan se en værdi i at samarbejde med dine kolleger og lokale aktører i bydelen.
  • Du arbejder ud fra den anerkendende tilgang, både over for børn, kollegaer og forældrene.
  • Du har et alment kendskab til fodbold

Arbejdstid og sted

  • Du er selv med til at bestemme din arbejdstid. Den vil være meget varierende, afhængig af hvilke projekter du er i gang med. Du skal være fleksibel, og du skal kunne arbejde i weekender og aftener. Omfanget kan være svært at bedømme på nuværende tidspunkt, da indsatsen er ny. Men det vil blive tilrettelagt i samarbejde med dig.
  • Du vil blive ansat i HUSET og Klub-Højager og referere til lederen her.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fast og er på mellem 15-32 timer om ugen, alt efter dine muligheder.
Løn fastsættes efter overenskomst og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes digitalt.

Frist

4. november 2026, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 9. november 2026 i tidsrummet kl. 11.00-14.00, i KBK,
Kongevængets Boldklub, Tolvkarlevej 361, 3400 Hillerød. 

Har du spørgsmål

er du velkommen til at kontakte Andrea Lengua på telefon 72 32 73 87 eller pr. mail alen@hillerod.dk.
 

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
4. november 2026

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt

Kontakt
Andrea Lengua, telefon 72 32 73 87 / mail alen@hillerod.dk

Arbejdssted
Grønnevang Skole

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo