Spring menu over

Skoleåret er startet, men vi mangler lige et par kolleger til vores skole i Hillerød Vest med to afdelinger:

 
  • Indskoling, Alsønderup (vikariat)
  • Mellem og udskoling, Ålholm

Der var du jo! Ja dig!

Måske har du ikke fået arbejde endnu, måske er du ikke landet bedst muligt efter ferien, måske er du lige flyttet hertil, eller måske har du det godt nok, dér hvor du er, men så har du ikke arbejdet på Hillerød Vest Skolen! Vi har en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og dygtige, imødekommende kolleger, som også i forskellige fora ses og hygger sig. Vi mangler bare lige dig.

Vi er to matrikler under samme skole, og vi søger lærere begge steder til det kommende skoleår. På vores store afdeling Ålholm er der 3-4 spor fra bh.kl. til 9. klasse, og på den lille afdeling Alsønderup er der et spor fra bh.kl. til 6. klasse. Der er ca. 5 km. mellem de to skoler, men indimellem er der fælles
møder og engagementer, hvor alle medarbejdere er sammen.

Vi er optaget af at skabe trivsel, udvikling og læring både hos vores elever og medarbejdere. Vi har bl.a. teamsamarbejde, Co-teaching og mellemformer som nogle af vores indsatsområder. Der bliver også igangsat mange spændende nedslag i løbet af skoleåret, som drives af medarbejderne qua deres interesser og fag fx sportsturneringer, skakdag, vilde haver og meget mere. Vi er derudover en skole, der er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever, og vi er inspirerede af Nest-pædagogik. I det kommende skoleår udvider vi vores Nest-lignende klasser, så vi kommer til at dække 0.- 6. årgang på afd. Ålholm. På den øvrige del af skolen på begge afdelinger arbejder vi Nest-inspireret.

Nu mangler vi bare dig.
Dig, der kan sit håndværk.
Dig, der ser børnene, før du ser opgaven.
Dig, der vil være en del af noget, der betyder noget.
Hvis du vil have en arbejdsplads, der føles som et fællesskab – så søg hos os.

Særligt for stillingen til afd. Alsønderup - indskoling:

Hen over sommeren er en af vores dygtige, skønne lærere desværre blevet syg, og vi står derfor nu og mangler en indskolingsdansk- og klasselærer til vores 1. og 2. klasse i et vikariat minimum til januar 2027 – muligvis længere. Fag som kristendom og billedkunst er også på skemaet, men matchet er det vigtigste, så søg endelig fagrække eller ej.

Der står dygtige, engagerende og imødekommende kolleger klar til at samarbejde og klæde dig på, så du lander bedst muligt i klasserne og på skolen, hvor vi alle kender hinanden og ser skolen og børnene som vores fælles ansvar.

Vi tilbyder en skole som er velfungerende og bl.a. arbejder med udeundervisning og praksisfaglighed. Vi har desuden opbakkende forældre, skønne børn og et godt samarbejde med lokalmiljøet.

Særligt for stillingerne til afd. Ålholm – mellemtrin og udskoling:

På vores store afdeling Ålholm har vi fået brug for to dygtige og engagerede lærere med faglighed og hjertet på det rette sted. Vi ønsker os lærere, der kan varetage følgende, og vi ser frem til at få jer godt ombord i vores gode teams:
  • Mellemtrin: Tysk 6. + 8. kl., madkundskab, kristendom, historie og idræt på mellemtrin
  • Udskolingen: Dansk, engelsk, kristendom.
  • Der er også mulighed for at følgende opgaver: SSP og/eller skolepatrulje.

Fælles for stillingerne,

så søger vi dig, der…
  • er uddannet lærer (ift. vikariatet kan andre kompetencer kompensere for læreruddannelsen)
  • er faglig stærk og har erfaring
  • har blik for børns behov, er nærværende, ressourceorienteret og dygtig til relationsarbejde, som vi ser som meget vigtige elementer i børns skolegang
  • kan bidrage til at skabe inkluderende læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle slags elevprofiler
  • benytter struktureret klasseledelse
  • har gode samarbejdsevner, kan arbejde i teams bl.a. med fælles aftaler for klassen i tråd med skolens overordnede retning
  • ser god undervisning som en kombination af faglighed og samarbejde
  • formår at skabe gode relationer samt lægger vægt på den gode og respektfulde kommunikation med og om elever, kolleger, forældre og ledelse. Vi prioriterer trivsel højt
  • benytter struktureret klasseledelse og kan koble sig på det Nest-inspireret
  • er både ordentlig og vedholdende
  • underviser med tanke på at inddrage bevægelse og praksisfaglighed
  • kan koble sig på Hillerød kommunes børnesyn.

Og vi tilbyder

  • en skole med et meget engageret og positivt personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er en stor del af dagligdagen
  • et velfungerende pædagogisk miljø med en samarbejdskultur, der tager udgangspunkt i teamsamarbejde
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads og kommune, som har fokus på stærke fællesskaber, Nest-pædagogik og co-teaching
  • en forældregruppe, der bakker op om vores arbejde
  • et stærkt og velfungerende kollegialt fællesskab med et fagligt stærkt samarbejde på tværs af fag og funktioner
  • en uformel og humoristisk tone i vores samarbejde
  • en ledelse der bakker op og er tillidsfulde
  • en skole, hvor kerneværdierne er trivsel, læring, ansvar og samarbejde
  • en skole inspireret af NEST-pædagogik med tydelig struktur, visuel kodning og genkendelige rutiner, som du understøtter.

Ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse(r), gerne foto og eventuelle anbefalinger, sendes via link på denne side.

Vi søger uddannede lærere på fuldtid med tiltrædelse hurtigst mulig eller 1. oktober.

Hillerød Vest Skolen har i alt ca. 800 elever fordelt på de 2 afdelinger: Ålholm og Alsønderup. Du kan få mere at vide om os på https://hillerodvestskolen.aula.dk/ samt på kommunens hjemmeside ift. børnesyn, Stærke Fællesskaber o.l.

Du er også velkommen til at kontakte os samt komme på besøg.

Distriktsskoleleder Martin Villumsen på angående udskolingen telefon 72 32 74 40.
Afdelingsleder Katrine Schønau angående afd. Alsønderup telefon 72 32 74 10.
Afdelingsleder Maria Ayozie på afd. Ålholm angående mellemtrin telefon 72 32 74 20.

Ansøgningsfristen den 24. august 2026. Samtaler i uge 35, men vi kører også med løbende samtaler, så tøv ikke med at søge inden, så aftaler vi en samtale.

Venligst markerer tydeligt på hvilken afdeling, du søger.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
24. august 2026

Tiltrædelse
1. oktober 2026

Kontakt
Distriktsskoleleder Martin Villumsen på angående udskolingen telefon 72 32 74 40.
Afdelingsleder Katrine Schønau angående afd. Alsønderup telefon 72 32 74 10.
Afdelingsleder Maria Ayozie på afd. Ålholm angående mellemtrin telefon 72 32 74 20.

Arbejdssted
Hillerød Vest Skolen

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo