Spring menu over
Ejendomme søger gartner til grøn drift på skoler og daginstitutioner

Vil du være med til at skabe grønne, trygge og indbydende uderum på vores kommunale ejendomme i Hillerød? Trives du i en hverdag med frihed under ansvar, gode kollegaer og faglige udfordringer?
Så er du måske vores nye gartner!

Om os

Du bliver en del af en stærk og engageret gartnergruppe på 14 medarbejdere med bred faglig baggrund og godt sammenhold. Vi drifter udearealer ved skoler, daginstitutioner, kulturinstitutioner m.m. – og vi gør det med fokus på kvalitet, samarbejde og et sikkert arbejdsmiljø.

Vi hjælper hinanden, holder humøret højt og sætter en ære i at levere et solidt stykke arbejde. Du får din egen rute med faste ejendomme, samtidig med at du indgår i et team, hvor erfaringsdeling og daglig sparring er en naturlig del af arbejdet.

Dine arbejdsopgaver

Arbejdet er varieret og følger årets gang. Du vil bl.a. beskæftige dig med:
  • Græspleje og buskrydning
  • Fejning og renholdelse af udearealer
  • Glatførebekæmpelse i vinterhalvåret
  • Vedligeholdelse af maskiner
  • Daglig dialog med kollegaer og ledere på ejendommene.

Vi søger en kollega, der

  • Har kørekort til min. kategori B og gerne BE
  • Kan starte 1. april 2026
  • Er uddannet gartner, brolægger, landmand eller anden relevant baggrund
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Har sans for planlægning og løsninger, der er både smarte og effektive
  • Er imødekommende, hjælpsom og serviceorienteret
  • Bidrager til en god, professionel og uformel stemning
  • Har erfaring fra den grønne branche

Ejendomme

Ejendomme består af ca. 230 medarbejdere, som sammen drifter og vedligeholder omkring 220 ejendomme. Vi er organiseret i fem sektioner, der arbejder med bl.a. anlægsprojekter, digitalisering, bygningsvedligehold, rengøring, grøn vedligeholdelse, kirkegårde, krematorie og teknisk service.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne aflønnes efter reglerne om ny løn i henhold til overenskomst mellem KL og din faglige organisation.
Hillerød Kommune har røg- og alkoholfri arbejdstid, og der bliver indhentet børneattest på ved ansættelse.

Ansøgningsfrist

22. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 25. februar 2026 eller umiddelbart efter.

Send din ansøgning og CV med beskrivelse af tidligere opgaver og ansættelsessteder.

Yderligere information

Spørgsmål rettes til sektionsleder Christiane Zibrandtsen på telefon 72 32 23 28.


 

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
22. februar 2026

Tiltrædelse
1. april 2026

Kontakt
Sektionsleder Christiane Zibrandtsen, telefon 72 32 23 28

Arbejdssted
Ejendomme - team udearelaer

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo