Spring menu over
Hillerødsholmskolen søger en børnehaveklasseleder til det kommende skoleår. Vi søger en børnehaveklasseleder, der med udgangspunkt i et tæt samarbejde med kollegaerne på årgangen vil være med til at udvikle arbejdet med de gode overgange, trivsel og læring.

Om Hillerødsholmskolen

Hillerødsholmskolen er en skole med ca. 700 elever.

Vi er en skole med en stærk udviklingsorienteret profil, hvor både faglighed og trivsel er i centrum.

Om stillingen

Børnehaveklassen er sammen med fritidsdelen den første indgang til skolelivet, og den har dermed en afgørende betydning for, hvordan vores børn får den bedste base for et godt skoleforløb – og dermed de bedste muligheder i livet. Vi søger en børnehaveklasseleder, der er bevidst om, hvor vigtig netop børnehaveklassen er for hvert eneste barn på vores skole. Vi arbejder bevidst med de gode overgange til og fra børnehaveklassen. Vi søger derfor en børnehaveklasseleder, der sammen med de øvrige børnehaveklasseledere samt pædagoger i klasserne vil være med til at præge processen om de gode overgange til og fra børnehaveklassen. Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret fællesskab, hvor faglighed, tæt tværgående årgangssamarbejde og relationer står centralt.

Vi tilbyder

  • En skole med høj faglighed og stærkt fokus på trivsel.
  • En stilling hvor du har mulighed for at være med til at præge udviklingen
  • Et professionelt team af lærere og pædagoger, der samarbejder på tværs.
  • Store muligheder for faglig udvikling og kompetenceløft.
  • En engageret forældregruppe og en mangfoldig elevsammensætning.
  • En skole placeret tæt på Frederiksborg Slot og grønne områder – midt i Hillerød.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Vi ønsker os

En børnehaveklasseleder der vil være en del af vores skole, og som vil være en positiv medspiller i forhold til at bevare og videreudvikle
  • Det tætte samarbejde med forældre og kollegaer omkring eleverne
  • En praksis hvor vi tager udgangspunkt i den kommunale strategi ”Stærke fællesskaber” i arbejdet omkring børnene
  • En praksis der tager udgangspunkt i de elever, der er i klassen, og som målrettet vil lede både hele klassen og den enkelte elevs udvikling
  • En praksis hvor vi har udgangspunkt i et resursesyn hos vores elever, vores kolleger og os selv, og hvor udvikling og refleksion over andres og egen praksis er en selvfølge.
  • Og sidst men ikke mindst ønsker vi os en børnehaveklasseleder, der har en positiv tilgang til, at ting kan lade sig gøre, men som også er i stand til at prioritere hensigtsmæssigt som fagprofessionel, når tiden ikke rækker til at nå det hele.

Du har enten erfaring som børnehaveklasseleder, eller relevant uddannelse (pædagog eller lærer) og en lyst til at arbejde som børnehaveklasseleder.

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker os, at du kan starte fra den 1.august 2026.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte HFO leder Jacob Duelund på mail jdue@hillerod.dk eller på telefon via skolens kontor 72 32 77 00.  

Når du sender din ansøgning skal den sendes elektronisk, og der skal indgå CV og relevante eksamensbeviser og relevante udtalelser.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 24. juni, og vi afholder samtaler mandag den 29.juni.


 

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
24. juni 2026

Tiltrædelse
1. august 2026

Kontakt
HFO leder Jacob Duelund på mail jdue@hillerod.dk eller på telefon via skolens kontor 72 32 77 00

Arbejdssted
Hillerødsholmsskolen

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo