Pædagogisk assistent til Rønnehuset
Er du vores nye pædagogisk assistent – 37 timer?
Vi leder efter dig, der brænder for pædagogik i børnehøjde og kan starte den 1. juni eller hurtigst muligt. Hvis du kan skabe tryghed i garderoben, finde ro midt i kaos, bygge de mest fantasifulde LEGO-universer og stadig have energi til at synge “Hjulene på bussen” for 117. gang, så er du måske lige præcis den kollega, vi mangler i vores børnehave.
Hvad vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor nærvær, gode relationer, hjælpsomhed, faglighed og godt humør er i fokus. Vi griner sammen, lærer sammen og nogle gange græder vi også lidt sammen (men mest af grin).
- Vi arbejder med børneperspektivet og børnenes intentioner – og ja, det betyder også at vi nogle gange må være pirater, prinsesser eller superhelte.
- Vi udvikler vores egen faglighed gennem kollegial sparring samt lederstyret supervision med vores psykolog. Så du får masser af støtte til at blive endnu bedre til dit job.
Vi ønsker en pædagogisk assistent som:
- Brænder for at arbejde med børnehavebørn men også synes det er hyggeligt at være lånt ud til vuggestuen.
- Er engageret i arbejdet og har en positiv livsholdning (smil smitter!).
- Elsker at arbejde med børns leg og læring (og kan finde på sjove lege).
- Kan være med til at lede de pædagogiske processer i børnegruppen (teamwork makes the dream work!).
- Har et godt overblik (kan finde en sutsko på under 10 sekunder).
- Tager ansvar i sit arbejde (og kan tage en ekstra blevagt uden at kny).
- Er refleksiv og velformuleret både sprogligt og skriftligt (kan skrive Aula- opslag og en sjov historie).
- Er med til at udvikle pædagogikken i samarbejde med kollegaer og ledelse (vi er alle i samme båd).
- Er god til at kombinere teori og praksis i dagligdagen (kan forklare hvorfor sandkasseleg er vigtigt).
Om Rønnehuset:
Rønnehuset er en del af Dagtilbud Børn, Område Trollesminde, som består af 10 dagtilbud og den kommunale dagpleje vi har et godt berigende samarbejde. Rønnehuset har ca. 60 børn i alderen 0-6 år og er beliggende i Alsønderup med mange muligheder og en dejlig legeplads (perfekt til skattejagter og fangeleg).Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med de forhandlingsberettigede organisationer. I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest på de kandidater, som anbefales til stillingerne.Du er velkommen til at aftale et besøg, inden du ansøger. Vi glæder os til at møde dig!
Vores adresse:
Baunevej 12, 3400 Hillerød.Daglig Leder:
Sandra Lehm sleh@hillerod.dk Mobil 72 32 48 70. Kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme på besøg.Ansøgningsfristen er torsdag den 30. april kl. 12.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
30. april 2026
Tiltrædelse
1. juni 2026
Kontakt
Sandra Lehm sleh@hillerod.dk Mobil 72 32 48 70
Arbejdssted
Rønnehuset
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.