Pædagog til Klostervangens børnehave
Lidt om os:
Vi er en 0-6 års institution med plads til 24 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn.Klostervangen ligger centralt placeret i Hillerød tæt på Frederiksborg Slot og er en del af områdestrukturen Område Æbelholt.
Huset er struktureret med to vuggestuegrupper og én børnehavegruppe – opdelt i undergrupper.
Vi ser det som en stor værdi at være et fælles hus, hvor kendskabet til børn og medarbejdere på tværs af huset er vigtigt.
Vi lægger stor vægt på arbejdsfællesskabet, der er med til at gøre Klostervangen til et godt sted at være både for børn og voksne.
Vi lægger vægt på:
- At understøtte og udvikle børnefællesskaber
- Børnefællesskaber og indretning af læringsmiljøer, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn!
- Nærværende og omsorgsfulde voksne
- Værdien af børns leg
- Udeliv er en del af vores hverdag. Legepladsen er et ”pædagogisk rum”
- At støtte børnene i at udvikle venskaber
- At inspirere og støtte børn i deres kreativitet
- At lade os inspirere af og bruge de interessefelter, børnene viser os
- At vi sammen videreudvikler vores pædagogiske praksis og læringsmiljøer
- Et forældresamarbejde præget af gensidig respekt
- Personale og leder har et fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
Vi forventer at:
- du har lyst til at bidrage fagligt og indgå i samarbejde med dine nærmeste kolleger
- du er fleksibel og ansvarsbevidst i dit arbejde med børn
- du er omstillingsparat og løsningsorienteret i et job der kan byde på uforudsete udfordringer
- du kan tage udgangspunkt i det enkelte barn og samtidig rumme, tage ansvar for og arbejde med forskellige børnefælleskaber.
- du respektfuldt kan samarbejde med både børn og forældre
- nogle af nøgleordene i dit pædagogiske arbejde er: anerkendelse, nærvær og omsorg.
- du personligt arbejder for, at vi fortsat har et rigtig godt arbejdsmiljø.
Du får et job hvor:
- der er tillid og tryghed til at sige ting, undre sig både til kolleger og leder.
- vi anerkender hinanden – personligt og arbejdsmæssigt.
- arbejdsfællesskabet er i højsædet, vi vil hinanden.
- vi har alle ansvar hver især for at ovenstående fungerer
- vi arbejder ud fra ”Fælles Børn, Fælles Ansvar” og principperne i ”Stærke fællesskaber” og hjælper hinanden i hverdagen omkring hele børnegruppen i hhv. vuggestue og børnehave
- vi arbejder ud fra det neuroaffektive i Hillerød og tilbyder faglige udviklingsmuligheder, såsom kompetencenetværk, lederstyret supervision og fremskudt rådgivning – hvor psykolog, logopæd., sundhedsplejerske samt familierådgiver deltager og giver personalet sparring
Løn og ansættelsesvilkår
Den ledige pædagog stilling er på 37 timer eller efter aftale.Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler
Stillingen er til besættelse 1. marts 2026 eller efter hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning sendes elektronisk senest den 24. februar 2026.Ansættelsessamtaler finder sted i løbet af uge 9.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Rikke Frylling på telefon 72 32 42 44 for yderligere oplysninger.På Klostervangens hjemmeside fås yderligere oplysninger om institutionen.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
24. februar 2026
Tiltrædelse
1. marts 2026
Kontakt
Daglig leder Rikke Frylling på telefon 72 32 42 44
Arbejdssted
Klostervangen
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.