Spring menu over
Dagtilbud Chili søger tilkaldevikarer, som under sygdom og ferier kan træde til og være en del af vores skønne børnehus.

Chili har 3 vuggestuestuer og 3 børnehavestuer, i alt 100 skønne børn og ca. 22 personaler.

Chili ligger centralt i Hillerød kommune og tæt på offentlig transport. På trods af den centrale beliggenhed, så er Chili tæt på grønne områder, såsom skov, fårefold og sø, som vi benytter meget. Vi er nemlig vilde med natur og udeliv og sammen med børnene, at gå på opdagelse i naturen.

Af dig forventer vi, at du

  • Har en positiv indstilling og en anerkendende tilgang til børn, voksne og forældre.
  • Tænker og sætter børneperspektivet forrest i dit arbejde, da barnets stemme og invitationer, er et fundament vi står på i Chili.
  • Er nysgerrig og imødekommende og ser forældre, børn og kolleger som medspillere.
  • Sætter dig selv i spil i pædagogiske aktiviteter med et positivt børnesyn.

Vi du høre mere om rollen som tilkaldevikar så kan du kontakte leder Gitte Schandorff Andersen på mail gitan@hillerod.dk.

Kan du se dig selv ind i Chili, så send en ansøgning.
 

Frist

20. januar 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
20. januar 2026

Tiltrædelse
1. februar 2026

Kontakt
Leder Gitte Schandorff Andersen, mail gitan@hillerod.dk

Arbejdssted
Chili

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo