Spring menu over

Vil du gøre en forskel?

Pædagogmedhjælper, 37 timer.
Midlertidig ansættelse fra 1. januar 2026 til 1. juli 2026.

Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til Harløse Skole, et specialtilbud for normaltbegavede elever med autisme spektrum forstyrrelse.
Begge stillinger er tidsbegrænset frem til 1. juli 2026.

Du skal kunne genkende dig selv i skolens overordnede værdier for undervisningsmiljøet, som er kendetegnet ved at vi

  • værdsætter det hele menneske med autisme
  • er engagerede og nysgerrige lærere med stor viden om autisme
  • anerkender den enkelte elevs måde at forstå verden på
  • værdsætter forskellighed og arbejder fleksibelt ift. den enkelte elevs behov
  • tror på, at eleverne altid kan udvikle sig fagligt og socialt
  • skaber en stemning af glæde og positiv tilgang i klassen
  • har tillid til at eleverne altid gør det de kan
  • skaber tryghed ved at være troværdige

Fælles for alle elever er, at de har særlige behov, som kræver særlige hensyn og voksne med både vilje, viden og evne til at forstå dem. Eleverne går i klasser med 6-9 elever, og du vil blive en del af 1-2 selvstyrende teams med lærere og pædagoger. Du skal være indstillet på at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både teamkolleger, ledelse og vejlederteam.

Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende hverdag, hvor der også er plads til at grine, og hvor vi vægter faglig og social læring lige.

Et job med

  • stor indflydelse på egen arbejdssituation
  • et udvidet og godt forældresamarbejde
  • et udviklende og inspirerende teamsamarbejde - lærere og pædagoger sammen
  • et læringsmiljø, hvor undervisning og pædagogiske aktiviteter er fuldt integreret.

De selvstyrende team tilrettelægger selv elevernes skoledag fra kl. 8.00-15.00/16.30. Der undervises i alle folkeskolefagene samt sociale kompetencer. Som pædagogmedhjælper er der 2-3 dage om ugen til 16.30.

Ønsker du at høre mere

om jobbet, og evt. aftale en tid, hvor vi viser rundt, så tøv ikke med at kontakte viceskoleleder Merete Nilsson på telefon 72 32 76 20.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Frist

Ansøgningen med CV og relevante bilag skal sendes elektronisk med frist den 30. november.
Vi holder løbende samtaler.


 

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
30. november 2025

Tiltrædelse
1. januar 2026

Kontakt
Viceskoleleder Merete Nilsson, telefon 72 32 76 20

Arbejdssted
Harløse Skole

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo