Spring menu over
Bliv tandklinikassistentelev i Hillerød Kommunale Tandpleje

Har du gennemført grundforløbet på tandklinikassistentuddannelsen – og drømmer du om en spændende og lærerig elevplads i et stærkt fagligt fællesskab?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye tandklinikassistentelev med opstart den 1. december 2025 eller snarest derefter.

Hvem er du?

Vi leder efter en elev, der:
  • møder verden med energi og godt humør
  • er nysgerrig, lærevillig og tør tage ansvar
  • trives med at arbejde selvstændigt og i teams
  • har lyst til at arbejde med både børn, unge og ældre
  • er god til at kommunikere og skabe tryghed
  • er mødestabil og engageret i sin faglige udvikling

Hvem er vi?

Hillerød Kommunale Tandpleje består af ca. 50 engagerede medarbejdere, der arbejder med:
  • børne- og ungetandpleje
  • tandregulering
  • omsorgstandpleje
  • special- og socialtandpleje
Vi har desuden vores egen narkoseklinik, hvor vi behandler patienter fra både Hillerød og andre kommuner.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med høj trivsel og stor kollegial opbakning. Vi bor i et moderne tandplejehus, hvor alle vores fagområder er samlet under ét tag – kun 5 minutters gang fra Hillerød Station.

Din hverdag som elev

Som tandklinikassistentelev hos os vil du:
  • blive tilknyttet vores basistandpleje med opgaver som undersøgelser, profylakse, fyldningsterapi og endodonti mm.
  • få indblik i og deltage i behandlinger inden for kirurgi, narkose, omsorgstandpleje, specialtandpleje/socialtandpleje og tandregulering
  • få tilknyttet en fast mentor, der følger dig gennem hele dit uddannelsesforløb

Vi tilbyder dig

  • En spændende og alsidig hverdag med faglige udfordringer
  • Et trygt og støttende læringsmiljø
  • Dygtige og engagerede kolleger, der brænder for deres fag
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ved ansættelse indhentes børneattest.

Vil du vide mere?

Kontakt overtandlæge Kathrine Lommer Nørgaard på knoe@hillerod.dk eller telefon 72 32 35 01
Ansøgningsfrist: fredag den 24.oktober 2025
Samtaler afholdes tirsdag den 28. oktober 2025

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
24. oktober 2025

Tiltrædelse
1. december 2025

Kontakt
Kathrine Lommer Nørgaard

Arbejdssted
Tandplejen Hillerød Kommune

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo