Spring menu over
Kornmarkskolen søger en engageret og retningsgivende afdelingsleder pr. 1. november 2025.

Vil du være med til at drive og udvikle en velfungerende folkeskole, hvor vi arbejder tæt sammen i ledelsesteamet – men også har ansvar for hver vores område? Brænder du for at skabe de bedste rammer for både elever og medarbejdere, og har du lyst til at tage medansvar for at styrke alle elevers deltagelsesmuligheder i skolens fællesskaber?

Om Kornmarkskolen

Kornmarkskolen ligger i naturskønne omgivelser i Hillerød Kommune, fordelt på to matrikler i Skævinge og Ll. Lyngby. Skolen rummer både almenklasser og en specialklasserække (Kompetencecenter Vest), hvilket giver unikke muligheder for at udvikle stærke læringsmiljøer og et tæt samspil mellem almen- og specialpædagogik.

Vi er en vigtig del af lokalsamfundet og lægger vægt på at skabe sammenhængskraft – blandt andet med Skævinge Kultur, Idræts og Fritidshus som nabo. Vores værdigrundlag bygger på, at alle børn har talenter, og vi arbejder anerkendende og inkluderende med både børn og forældre.

Stillingen

Som afdelingsleder får du personaleansvar for indskolingen på begge skolens matrikler.
Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af distriktsskoleleder, viceskoleleder, afdelingsledere i almenklasser og specialklasser samt leder af HFO. Vi har et stærkt samarbejde og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne.

Det vil en fordel, men ikke en nødvendighed, hvis du har kompetencer inden for økonomistyring og synes, det er spændende og interessant at arbejde med Excel-regneark og andre administrative opgaver og programmer.

Du vil desuden få mulighed for at lede Kornmarkskolens DSA (dansk som andetsprog), dysleksi- og læsevejledning eller digitalisering, hvis du har interesse og kompetencer inden for disse områder.

Det gode og konstruktive forældresamarbejde er en særlig indsats på Kornmarkskolen. Du skal derfor have lyst og evne til at indgå i et tæt, tillidsfuldt og udviklende samarbejde med skolens forældre, og du skal kunne bidrage til at styrke og videreudvikle denne indsats.

Kornmarkskolen arbejder målrettet med at skabe stærke og inkluderende fællesskaber for alle børn. Dette sker i tråd med Hillerød Kommunes strategi for stærke fællesskaber, hvor alle børn og unge skal opleve at høre til og have mulighed for at deltage aktivt i skolens liv.
Du kan læse mere om strategien her: Stærke fællesskaber | Hillerød Kommune

Vi søger en afdelingsleder der

  •  Har ledelseserfaring fra skoleverdenen eller tilsvarende pædagogisk praksis
  •  Arbejder ambitiøst med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
  •  Kan skabe en fælles retning og et godt arbejdsmiljø
  •  Forstår vigtigheden af dialog og samarbejde med medarbejdere, elever, forældre og ledelsesteamet
  •  Kommunikerer tydeligt og troværdigt og er synlig i hverdagen
  •  Er empatisk og bidrager til gode arbejdsfællesskaber
  •  Kan tænke strategisk og arbejde proaktivt med udvikling af skolen
  •  Har forståelse for økonomistyring og administrative opgaver – og trives med at arbejde i Excel og med administrative systemer
  •  Har lyst og evne til at indgå i et konstruktivt og tillidsfuldt forældresamarbejde

For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er uddannet lærer.

Personlige egenskaber

Du er samarbejdende, modig og har et godt overblik. Du kan sætte retning og skabe følgeskab – også når det kræver vedholdenhed. Du er en tillidsskabende leder, der både kan sætte visioner og sikre, at de bliver ført ud i livet. Du ser og anerkender medarbejderne og ønsker at være fælles om opgaverne i ledelsesteamet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat fra 1. november 2025.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og ud fra kvalifikationer.

Frist

Ansøgning sendes med CV, relevante eksamensbeviser samt udtalelser. Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2025 kl. 12.00.
Vi holder ansættelsessamtaler den 9. oktober 2025.

For yderligere oplysninger

kontakt Distriktsskoleleder Thomas Olsen på telefon 72 32 70 28 eller på mail thol@hillerod.dk.


 

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

6. oktober 2025

Ansøgningsfrist
6. oktober 2025

Tiltrædelse
1. november 2025

Kontakt
Distriktsskoleleder Thomas Olsen, telefon 72 32 70 28 / mail thol@hillerod.dk

Arbejdssted
Kornmarksskolen - Afdeling Skævinge

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Hillerød Kommune - logo