Gartner i flexjob 16 timer til kirkegårdene, Ejendomme
Ejendomme
Ejendomme søger en engageret flexjobber. Ejendomme er en afdeling i Hillerød Kommune, som består af 4 sektioner, hvor vi dækker alt fra teknisk service, rengøring, grøn vedligeholdelse af ejendommene, anlægsprojekter, til digitalisering, økonomi mm. Der er pt. ansat omkring 250 medarbejdere i Ejendomme.Lidt om jobbet
I Hillerød Kommune er der tre kommunale kirkegårde med 18 medarbejdere pt. Medarbejderne udfører alle gartneropgaver; plantning, vedligehold, græspleje, hækklipning, gravearbejder, kapeltjeneste, vintervagt mm. På Skansekirkegården er der 5 ansatte, og både kirkegårdskontor og krematorie.Det, vi søger
Vi søger en medarbejder, der er uddannet anlægsgartner, mekaniker eller ufaglært, som har erfaring med kirkegårdsarbejde.Det er vigtigt at være serviceminded, da jobbet indeholder stor kundekontakt med borgere, kollegaer og virksomheder. Vi arbejder i selvstyrende grupper, der selv koordinerer alle arbejdsopgaver, kapelvagter, hjælp mellem kirkegårdene, indkøb og meget andet.
De primære arbejdsopgaver vil være at renovere små og store maskiner, klippe hæk, luge, rive, slå græs og lægge gran.
Vi forventer vores nye kollega drives af at være med til at sikre god synergi i gruppen, elsker at bidrage til den konstruktive løsning af opgaverne og gerne har masser input med fra andre jobs.
Vi er en sektion, der vægter både fysisk og psykisk arbejdsmiljø højt. Hvis man arbejder i Ejendomme, forventer vi, at man har interesse for at sikre det høje ambitionsniveau.
Det er en fordel, at man har kendskab til kirkegårdsmaskiner og kan strukturere indkøb/materiel til at løse arbejdsopgaverne. Medarbejderne forventes selv at kunne vedligeholde alle små maskiner og håndværktøj, samt at have kørekort til minimum B.
Der arbejdes i IT systemet EG Brandsoft.
Stillingen ønskes besat 12. september 2025 eller før.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne aflønnes efter reglerne om ny løn i henhold til overenskomst mellem KL og din faglige organisation.Vi har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist
29. august 2025.Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Skansekirkegården på telefon 72 32 23 97 eller sektionsleder Christiane Zibrandtsen på telefon 72 32 23 28 for yderligere oplysninger.Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
29. august 2025
Tiltrædelse
12. september 2025 eller før
Kontakt
Sektionsleder Christiane Zibrandtsen, telefon 72 32 23 28
Arbejdssted
Ejendomme - Kirkegårde Administration
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.