Spring menu over
Hyggeligt klubtilbud på Trollesbro søger socialfaglig kollega
Vi har lige søgt – og gør det igen, fordi vi ønsker at udvide ansøgerfeltet.

Trollesbro er et nytænkende, dynamisk og fagligt kraftcenter med plads til borgernes mangfoldighed, båret af bæredygtige og stærke, faglige tilbud og fællesskaber, der skaber løsninger.

Centret rummer en bred vifte af tilbud til borgere med forskellige funktionsnedsættelser, herunder psykisk sårbarhed, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og senhjerneskader.

I alle vores tilbud på Trollesbro arbejder vi med at støtte borgere i sårbare positioner.
  • Vi bærer håbet og troen på borgernes muligheder og ressourcer.
  • Vi styrker borgerne, så de selv finder muligheder og veje, der giver mening for dem.
  • Vi understøtter inklusion og medborgerskab i værdiskabende fællesskaber, også uden for Trollesbros rammer.

Om stillingen

Stillingen på 30 timer/uge er tilknyttet Trollesbros klubtilbud efter SEL §104. Café Oasen er klubben og stedet, hvor ca. 70 medlemmer søger hen for at deltage i meningsfulde aktiviteter i et fællesskab med masser af liv, rummelighed og atmosfære.

Klub-teamet består af 6 kollegaer med vidt forskellige kompetencer – og vi er alle drevet af det samme ønske; at give medlemmerne det fedeste klubtilbud. Vi mangler dig, som har en socialfaglig uddannelse, og som har erfaring med neuro- pædagogiske tilgange og metoder.

Aktiviteterne i klubben tager afsæt i 3 spor: Sundhed, krea-aktiviteter og musik. Vi vil lægge vægt på, at du har erfaring og kompetencer inden for mindst ét af sporene. Du vil sammen med kollegaer stå for den løbende udvikling af aktiviteter, så medlemmerne motiveres, begejstres, udfordres, trives og finder tryghed i aktivitetsfællesskabet med andre medlemmer. Vi er optaget af at sikre en bred vifte af tilbud og aktiviteter i klubben, så medlemmernes forskellige ønsker, behov og interesser imødekommes.

Du skal have lyst til at gå forrest og skabe medløb i alle typer af aktiviteter. Du skal kunne fungere som igangsætter, når aktiviteter startes op, men også have blik for at ”give slip” og lade medlemmerne selv overtage, hvor det er muligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan spænde fra pædagog til psykomotorisk terapeut, ergoterapeut og uddannelser inden for kost/ernæring/bevægelse/musik m.m. Hvis du er nyuddannet og brænder for at bringe ny viden og teori i spil i klubbens praksis, har du klikket dig ind på det rigtige sted. Vi vægter tværfaglighed, hvor vi tror på, at forskellig viden og erfaring tilsammen skaber det bedste tilbud for medlemmerne.

Du skal vælge os, fordi

Trollesbro er et pædagogisk kraftcenter med nytænkning, dynamik og høj faglighed. Vi videndeler gerne og prioriterer, at vi arbejder og samarbejder ud fra professionelle, faglige metoder. Kompetenceudvikling er derfor vigtig, og vi har derfor løbende workshops og oplæg, som giver ny inspiration. Selvom jobbet kræver stor grad af selvstændighed, så står du aldrig alene i rollen. Vi hjælper og støtter hinanden som kolleger og ledelse, og vi har det socialt godt sammen på Trollesbro.

Du trives med anderledes arbejdstider end i dagtimer på hverdage. Klubbens faste tilbud og åbningstider er
  • Mandage, tirsdage og torsdage: 14.00-20.00, hvor vi arbejder med fællesskaber og forskellige aktiviteter på Trollesbro.
  • Lørdage: 9.00-14.00, hvor en mindre gruppe af medlemmer og to personaler mødes på Skovstien i naturskønne omgivelser. Vi passer Væksthusets dyr og hygger inde eller nyder naturens mange muligheder.
  • Hver 4. fredag: 16.30-21.30, hvor vi holder temafest på Trollesbro.

Dine arbejdstider planlægges omkring tilbuddene. Der udover vil der være selvtilrettelæggende timer og løbende deltagelse i mødeaktivitet og tema-
/undervisningsdage.

Du får et veltilrettelagt introduktionsprogram inklusiv en mentor, så vi sikrer, at vi hjælper og støtter dig bedst muligt.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 30 timer pr uge.
Ansættelse er pr. 15. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Hillerød Kommune og Socialpædagogerne (døgnoverenskomst).
Ansættelsesstedet er Trollesbro, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan og vil køre stedets busser (alm. B-kørekort, op til 9 personer). Vi hjælper dig selvfølgelig med grundig introduktion, hvis du har brug for det.

Frist

Du skal sende din motiverede ansøgning via linket senest den 23. juni kl. 8.00. Husk at vedlægge CV og uddannelsesbevis.

Vi planlægger at afholde samtaler den 25. juni, hvor du også vil blive inviteret til en snak med enkelte medlemmer, foruden den formelle ansættelsessamtale.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Anette Harrig på telefon 72 32 67 03.

Du kan også komme på besøg den 18. juni kl. 16.30 på Trollesbro, Slangerupgade 60 i Hillerød. Hér gives der uddybende info, og du kan stille spørgsmål. Tilmeld dig til Anette på telefon eller mail (aneth@hillerod.dk)

Læs også om os på Trollesbros hjemmeside

 

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.


Ansøgningsfrist
23. juni 2025

Tiltrædelse
15. august 2025

Kontakt
Afdelingsleder Anette Harrig, telefon 72 32 67 03 / mail aneth@hillerod.dk

Arbejdssted
Trollesbro

Ansættelsesforhold
37 timer

Hillerød Kommune - logo