Hillerød Kommunes børnesyn

Forord

For mange børn og unge er i mistrivsel og oplever sig ikke som en del af et fællesskab med andre børn og unge. Det kræver politisk handling. Hillerød Kommunes vision er derfor, at alle børn og unge skal have ret til og mulighed for at vokse op i et stærkt og støttende almenmiljø, hvor de kan udvikle sig sammen med deres kammerater, lære af dem og blive en del af et fællesskab. Det vil ikke kun forbedre deres læring og trivsel på kort sigt, men også deres chancer for på lang sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse og få et job. 

Et samlet Byråd står bag strategien for Stærke Fællesskaber, som skal skabe rammerne for stærke fællesskaber for alle børn og unge.

En vigtig del af strategien er at skabe et fælles fundament for alle, der arbejder med børn og unge i Hillerød Kommune. Derfor har Børn, Familie og Ungeudvalget arbejdet med et nyt børnesyn. 

Børnesynet bygger på et menneskesyn, hvor vi tror på børn og unge -  og stiller passende krav til dem. Hvor vi lytter til børn og unge - og giver dem medbestemmelse. Hvor vi lærer børn og unge, at vi alle er mere ens end forskellige. 

Børnesynet skal bygge bro mellem de mange faglige tilgange, som hver især er helt uundværlige, men som heller ikke kan stå alene. Fælles sprog og fælles værdier er afgørende for at lykkes med visionen: At alle børn og unge skal have ret til og mulighed for at deltage i de almene fællesskaber.

Derfor vil vi opfordre alle, der arbejder med børn og unge i Hillerød Kommune til at læse det nye børnesyn og drøfte med kollegaer og samarbejdspartnere, hvad det betyder for netop jeres arbejde med børn og unge.

Med stor tak for jeres daglige indsats for børn og unge i Hillerød Kommune.

Lars Elbrandt (udvalgsformand) & Kirsten Jensen (borgmester), december 2025.

Vi har positive forventninger til alle børn og unge

Det betyder, at alle børn og unge skal kunne regne med de voksne, de møder i deres hverdag. Vi tager udgangspunkt i deres ressourcer og arbejder for, at de bliver i stand til at mestre udfordringer i eget liv og opleve at lykkes.

Vi mennesker vokser af, at der stilles forventninger til os. Børn og unge spejler sig ofte i de forventninger, voksne har til dem. Når voksne har høje og positive forventninger, styrker det børn og unges tro på egne evner og potentiale. Relevante og positive forventninger kan derfor have en stor betydning for deres læring, udvikling og trivsel.

Vores forventninger skal tage udgangspunkt i det, barnet eller den unge allerede kan. Alle har ressourcer – også når de i en periode er i mistrivsel. Vores opgave som professionelle voksne er at se og forstørre alt det, barnet eller den unge lykkes med. Det er afgørende for deres tro på, at de også kan lykkes med nye udfordringer.

Vi voksne omkring børn og unge har en opgave i at stille forventninger og forstå dem ud fra deres oplevelser og den kontekst, de står i. Vi har også en etisk fordring: At skabe tryghed og rum for leg, læring og udvikling. Asymmetrien mellem voksen og barn/ung – særligt mellem professionelle og børn/unge – betyder, at vi har et særligt ansvar for at værne om deres værdighed. Vi mennesker – både børn, unge og voksne –har brug for andre til at bekræfte vores betydning og tage vare på vores værdighed. Vi er afhængige af hinanden. Den måde, andre forstår og håndterer vores sårbarhed på, er afgørende for vores selvtillid, selvværd og tillid til verden.

Vi ved godt, at nogle børn og unge har brug for noget særligt og specialiseret. Men vi har også et ansvar for at tage denne etiske fordring på os og holde barnets og den unges liv i vores hænder. At vi siger: ”Uanset hvad du gør, så tror jeg på dig. Jeg stiller passende, positive forventninger – og jeg passer på dig”.

Vi lytter til børn og unge, fordi deres stemme har værdi

Det betyder, at børn og unge skal inddrages og have medbestemmelse. De skal føle sig set og forstået – og opleve, at deres stemme har betydning i et demokratisk samfund.

Vi har en fælles opgave i at sikre, at vores børn og unge føler sig lyttet til, set og forstået. Vi skal være opmærksomme på, at de kommunikerer både med ord og handling – med det, de siger og ikke siger, og med det de gør og undlader at gøre.

At lytte til børn og unge er afgørende for deres læring, dannelse, udvikling og trivsel. Når de føler sig hørt og forstået, styrker det deres selvværd og selvtillid. Når deres meninger og følelser tages alvorligt, oplever de sig som værdifulde og kompetente. Børn og unge, der føler sig hørt og har medbestemmelse, er ofte mere engagerede, motiverede og tager aktivt medejerskab i egen læring og hverdag. Deres motivation er og bliver den største drivkraft for trivsel og udvikling.

Børn og unge skal have mulighed for at blive hørt, få medbestemmelse og spille en aktiv rolle i deres eget liv. Ved at inddrage dem anerkender vi dem som værdifulde, selvstændige og kompetente individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver. Når de føler sig hørt og inddraget, øges deres trivsel og mentale sundhed. De oplever større kontrol og tilfredshed med deres liv.

At lytte til og at give børn og unge medbestemmelse er også en vigtig del af at opdrage dem til at være aktive deltagere i et demokratisk samfund. De lærer, at deres stemme har betydning – og at de kan påvirke beslutninger, der vedrører deres liv.

Vi er mere ens end forskellige

Det betyder, at vi skal arbejde med det, vi mennesker har til fælles - frem for at fokusere på forskelle. At opleve, at ens bidrag har betydning og at være en del af fællesskabet, er afgørende for følelsen af at høre til. Når vi samtidig ser forskellighed som en styrke, skaber vi fællesskaber, hvor alle kan føle sig betydningsfulde.

Vi hjælper børn og unge med at forstå og blive bevidste om, at vi alle har samme grundlæggende behov for anerkendelse som dem, vi er i fællesskabet. Når vi har blik for, at mennesker har meget tilfælles, skaber vi samtidig stærkere fællesskaber med plads til forskellighed.

Alle mennesker er forskellige – nogle er introverte, ekstroverte, kreative, logisk tænkende, forsigtige, modige, temperamentsfulde, robuste, har forskellige evner og funktionsnedsættelser. Nogle kan lide at fordybe sig, være nysgerrige, lære gennem fysisk aktivitet og bevægelse, være i gang med mange aktiviteter, og være en del af små og store fællesskaber. Alt dette er en del af at være menneske.

I vores fællesskaber, lærings- og legemiljøer skal vi understøtte forståelsen af, at forskellighed er en styrke, og fællesskaber skabes og udvikles i mødet med mangfoldighed.

Når vi anerkender og værdsætter fællesskaber med plads til forskellighed – og viser børn og unge accept og forståelse – vil de opleve sig værdifulde og værdsatte. Alle er ligeværdige, og nogle gange kræver det, at vi behandler børn forskelligt for netop at sikre oplevelsen af at være en del af det samme fællesskab.

Alle børn og unge har ret til at være en del af et stærkt fællesskab

Det betyder, at vi arbejder på at skabe stærke fællesskaber i dagtilbud, skoler og fritidsliv, hvor alle børn og unge har mulighed for at deltage. Vi retter fokus mod læringsmiljøet og fællesskabet.

Ingen børn og unge skal være alene eller befinde sig i udkanten af fællesskabet. Vi ønsker derfor at styrke de almene fællesskaber i dagtilbud, skoler og fritidsliv. Samtidig skal der være stærke fællesskaber til alle børn og unge uanset, hvilket tilbud de er en del af.

Vi har en forpligtigelse til at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at trives, lære og udvikle sig i de almene fællesskaber i både dagtilbud, skole, unge- og fritidslivet. Forskning peger netop på, at børn og unge har markant bedre muligheder for at kunne mestre et unge- og voksenliv, hvis de får hjælp og støtte, og herved trives i de almene fællesskaber (VIVE 2022). Når et barn eller en ung ikke trives, skal vi derfor rette fokus mod at sikre stærke læringsmiljøer og gode forskellige fællesskaber – frem for udelukkende at rette fokus mod individet.

Visionen er derfor, at alle børn og unge har ret til og skal have mulighed for at deltage i almene fællesskaber. Vi ved samtidig, at nogle få børn og unge i kortere eller længere tid har behov for et specialiseret tilbud, hvor de møder gode fællesskaber med andre børn, unge og voksne. For alle de, der kan hjælpes i de almene fællesskaber, skal vi tage ansvar for, at støtten og hjælpen gives i de almene tilbud i daginstitutioner, folkeskoler og unge- og fritidslivet. Derfor skal vi styrke tidlige indsatser i de almene tilbud og skabe stærke fællesskaber, der kan rumme alle børn og unge.

Vi er mennesker, der arbejder sammen om børn og unge

Det betyder, at vi er bevidste om, hvordan vores egne kompetencer og forståelser påvirker samspillet med børn og unge. Opgaverne skal løses i samarbejde mellem os voksne – også på tværs af fag.

Vi, der arbejder med børn og unge i Hillerød, går på arbejde med vores uddannelser, vores pædagogiske og didaktiske fundament – og ikke mindst vores stolthed over at bidrage til dannelse, udvikling og trivsel for børn, unge og deres familier.

Når vi møder børn og unge i svære situationer, kræver det noget særligt af os – både fagligt og menneskeligt. Som professionelle har vi pligt og ansvar for altid at have barnets og den unges bedste for øje og styrke fællesskaberne. Vi er alle vigtige medspillere for, at det kan lykkes, og vi må løfte opgaven sammen – med alle de mange fagligheder og kompetencer, vi tilsammen råder over. Når vi står sammen tværfagligt og tænker i helheder, gavner det børn og unge. Det hjælper også os til at kunne stå i det, når det kræver noget særligt af os.

Vi står på et ressourceorienteret børnesyn. Vi ser børn og unges ressourcer og udviklingspotentiale. Vi tror på, at børn og unge gør det bedste, de kan – uanset hvordan de handler, og selvom det ikke altid ser sådan ud. Vi ser deres adfærd som et kommunikativt udtryk og forsøger at forstå den kontekst og de vilkår, barnet eller den unge er underlagt – og hvordan de oplever verden. Det gør vi for at forstå, hvad kommunikationen udtrykker, og hvad intentionen bag er.