Spring menu over
Periode
5. marts 2026 - 2. april 2026
Status
Aktiv
Type
Afgørelse

Det samlede projekt omfatter både forundersøgelserne og et fremtidigt ATES anlæg med en forventet årlig indvinding og reinfiltration på ca. 500.000 m³ samt en varme-/kølekapacitet på op til 700 kW.

Et ATES anlæg fungerer ved, at grundvand oppumpes fra en gruppe boringer og føres gennem en varmeveksler, hvor kulde eller varme overføres til et produktionskredsløb. Derefter reinfiltreres vandet via den anden gruppe boringer. Grundvandsstrømmen vendes cirka hvert halve år.

Forundersøgelserne skal belyse mulighederne for at erstatte virksomhedens nuværende gas- og køleanlæg med en mere energieffektiv og klimavenlig løsning baseret på varme- og kølelagring i grundvandet. Forundersøgelserne indebærer:

  • etablering af fire ca. 80 m dybe undersøgelsesboringer
  • oppumpning af op til 74.000 m³ grundvand til renpumpning, prøvepumpning og funktionstest
  • midlertidig infiltration af 34.000 m³ grundvand til kalkmagasinet

Hvis forundersøgelserne falder positivt ud, skal FOSS A/S søge om endelig tilladelse til ATES anlægget og udarbejde et varmeprojekt (projektforslag), som skal vedtages politisk, før der kan gives endelig tilladelse til indvinding og reinfiltration.

Afgørelserne

Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det projekt, som er beskrevet for Hillerød Kommune i ansøgningen, og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet.

Screeningsafgørelsen er truffet efter § 21 i miljøvurderingsloven.

Tilladelsen til forundersøgelser er meddelt efter vandforsyningsloven §§ 20–21 og miljøbeskyttelsesloven § 19 og er gyldig til 4. marts 2027.

Afgørelse om at projekt om etablering af ATES-anlæg på Nils Foss Allé 1, Hillerød ikke er omfattet af pligt om miljøvurdering (ikke VVM-pligt) – PDF

Foreløbig bore-, pumpe-, nedsivnings- og infiltrationstilladelse ATES-anlæg – PDF

Klagevejledning

Der er 4 ugers klagefrist fra offentliggørelsesdatoen.

Klage skal indgives via Klageportalen på www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Der opkræves gebyr ved indgivelse af klage.

Yderligere information fremgår af afgørelserne.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, kan du kontakte Miljø på telefon 7232 2170 eller mail miljo@hillerod.dk

Miljø

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo