Om Lions Park
Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Hillerød Kommune. Indflytning på plejehjemmet kan kun ske efter vurdering af visitationsudvalg i Hillerød Kommune.
Der er en række fælles servicefunktioner for alle beboerne, og det er reception, kiosk, restaurant, selskabslokale og køkken.
Institutionen ledes af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer. Heraf vælges 2 medlemmer af Hillerød Byråd, 2 medlemmer af Lions Club i Hillerød, 2 medlemmer udpeges i boligafdelingen og 1 medlem vælges blandt de ansatte på plejehjemmet.
Birgit har en kiosk på Lions Park, og kigger forbi plejehjemmet med sin salgsvogn.
Værdierne på Lions Park
På Lions Park arbejder vi ud fra de fire værdier tillid, interesse, tid og omsorg i forhold til beboere, pårørende, kollegaer, ledere og eksterne samarbejdspartnere og for os betyder det:
- Tillid: Vi møder vore medmennesker med anerkendelse og respekt
- Interesse: Vi arbejder med at videreudvikle den faglige kvalitet og vi kan lide mennesker
- Tid: Vi prioriterer vores egen tid, respekterer andres tid og er nærværende
- Omsorg: Vi tager hensyn til og passer på hinanden
Kontakt
Plejehjemsleder
Signe Tronier
Tlf.: 7232 7941
Områdeledere
Therese Brosbøl
Tlf.: 7232 7942
Janne Bille
Tlf.: 7232 7944
Sekretær
Tove Niemann Jensen
Tlf. 7232 7961
Busforbindelse
Bus nr. 303 har stoppested på Ødamsvej 1. Stoppestedet er i gåafstand fra Lions Park plejehjem.
Bolig
Boligerne er mellem 77 og 86 m². Mange af boligerne har altan eller terrasse. Nogle har udsigt til sø, og nogle har til skov. På hver etage er der større fællesarealer, hvor der er mulighed for at spise sammen med de andre beboere.
Ved indflytning er boligen umøbleret undtaget en el-seng 2 dobbelte klædeskabe, som er fast inventar. I køkkenet findes køleskab, og der er mulighed for at opsætte en kogeplade. Vi kommer gerne med forslag og idéer til indretning.
I hver bolig er der kabel-tv, telefonstik og internetadgang. Vi har nogle mindre kælderrum til opmagasinering, så spørg gerne ved indflytning, om der er et ledigt.
Vi har en festsal kaldet "Salen", som kan lånes uden beregning af beboerne. Salen har plads til 50 personer, og der er tilhørende service, samt mulighed for at tilberede mad. Kontakt gerne sekretæren, som har kontor i stuen og få oplyst om lokalet er ledigt den ønskede dag.
Der er mulighed for at leje gæsteværelser for overnatning. Henvendelse til køkkenleder Inger Petersen, telefon 4826 2819.
Mad
Lions Park har eget køkken, hvor er dagligt produceres mad til beboerne. Der serveres varm mad og dessert til frokost og smørebrød til aften. Det er varieret og veltillavet frisk mad.
Når der er fødselsdag, vælger beboeren middagen, der serveres på dagen. Til eftermiddagskaffen er der lagkage.
Beboerne har mulighed for, at deres pårørende kan spise på Lions Park plejehjem. Der kan bestilles middagsmad, smørrebrød, lagkage, eller andet efter aftale med køkkenet. Telefon 4826 2819.
Hverdagslivet og aktiviteter
Hver tirsdag har vi besøg af cykelpilot Ole, som kører en tur i lokalområdet med vores beboere.Den første fredag hver måned spiller vi banko i Salen, med de beboere, der har lyst.
Hver 14. dag kommer Præst Henrik Winther fra Frederiksborg Slotskirke og afholder gudstjeneste.
Vi har en minibus, som er bemandet af et korps af frivillige chauffører, der kører turer med beboerne.
Frivillig
Har du tid og lyst at arbejde frivilligt på Lions Park, så er du velkommen til at kontakte sekretær Tove Jensen på telefon 7232 7961.
Vi søger frivillige, der har lyst til at spille banko eller cykle og gå en tur med vores beboere.
Hvis I er en gruppe, der kan li´ at synge eller spille musik, så er I også meget velkommen til at kigge forbi, og lave en lille koncert for vores beboere.