Ansættelsesprocessen

I Hillerød Kommune slår vi alle ledige fuldtidsstillinger op på Hillerod.dk og på flere andre jobportaler. Her på siden kan du læse om, hvordan du sender din ansøgning til os og om, hvordan ansættelsesprocessen forløber.

Din ansøgning sendes elektronisk

I Hillerød Kommune har vi et elektronisk rekrutteringssystem og det vil sige, at vi skal modtage din ansøgning elektronisk. For at søge et job, skal du vælge linket ’Søg stilingen’ i jobopslaget. Herefter udfylder du de relevante information og vedhæfter din ansøgning og CV med bilag. Du vil altid modtage en kvitteringsmail, når vi har modtaget din ansøgning.

 

Når ansøgningsfristen er udløbet

Når ansøgningsfristen er udløbet læser ansættelsesudvalget alle ansøgninger igennem. Herefter inviterer ansættelsesudvalget de kandidater til en samtale, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher de kvalifikationer, der efterspørges i jobbet. Ansættelsesudvalget består oftest af den ansættende leder samt kolleger til den nye medarbejder eller andre nøglepersoner. Antallet af deltagere i ansættelsesudvalget varierer fra job til job.

 

Samtalen

Vi inviterer typisk mellem 3-5 ansøgere til samtale, og til samtalen vil du møde ansættelsesudvalget, der vil fortælle om arbejdspladsen og jobbet. I løbet af samtalen, vil du få mulighed for at uddybe din ansøgning og fortælle mere om dine kvalifikationer og erfaringer.

Til nogle stillinger vil der være 2 samtalerunder, og der gennemføres eventuelt en analyse mellem de to samtaler. Dette vil dog oftest fremgå af stillingsopslaget. Vi inviterer typisk 1-2 kandidater videre til 2. samtale.

Under samtalen kan vi vælge at spørge til referencer, så hav dem klar til samtalen. Referencerne indhenter vi som regel fra seneste/tidligere arbejdsgiver på den foretrukne ansøger til jobbet. Referencerne bruger vi til at sikre, at vi vælger den absolut bedst kvalificerede kandidat til jobbet.

 

Efter samtalen

Når samtalerne er afsluttet, vil ansættelsesudvalget vælge den bedst egnede kandidat til jobbet. Alle kandidater der har været til samtale, vil som regel få direkte besked pr telefon umiddelbart efter samtalerne. Bliver du tilbudt jobbet og takker du ja, indledes en forhandling om de nærmere vilkår for din ansættelse, hvorefter du modtager dit ansættelsesbrev.

De ansøgere, der ikke har været til samtale, vil modtage et skriftligt afslag, så snart ansættelsesprocessen er gennemført.

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS