Spring menu over

Baggrund

I 2019-2021 gennemførte Hillerød Kommune en række tiltag med trafiksanering i Nødebo. Der blev blandt andet etableret to signalregulerede fodgængerkrydsninger, krydset Nødebovej/Kildeportvej blev ombygget, der blev etableret en helle på Nødebovej ud for Netto, og der blev etableret pudebump på Nødebovej.

Udover dette var der planer om en række tiltag, som endnu ikke er blevet gennemført, fordi de skulle belyses nærmere. Det drejer som om krydsningspunkter for fodgængere og cyklister ved Jægervænget og ved Baunevænget, etablering af afsætningsplads til skolen på rastepladsen ved Kærvej, samt den endelige placering af bump ud for Nødebovej 28 og 30. Derudover er der kommet ønsker om yderligere bump på Kildeportvej.

Endelig var det ikke muligt at etablere en hastighedsbegrænsning på 40 km/h på Nødebovej, da den har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling. Dette er nu muligt, hvis hastighedsgrænsen indføres for at nedbringe støjniveauet. En støjkortlægning viser, at der er mange støjbelastede boliger langs Nødebovej.

Forslag

På baggrund af ovenstående har forvaltningen udarbejdet nedenstående forslag til færdiggørelse af trafiksaneringen i Nødebo. I forslaget indgår ikke nogen krydsning for fodgængere og cyklister ved Jægerbakken, da det ikke har været muligt at få plads til en midterhelle på dette sted.

  • 3 hastighedszoner på 40 km/h, som tilsammen omfatter hele Nødebo bortset fra nedenstående hastighedszone på 30 km/h
  • 1 hastighedszone på 30 km/h, som omfatter den delstrækning af Nødebovej, hvor der i dag er hastighedsgrænse på 30 km/h, samt et kort stykke af Kildeportvej
  • To nye modificerede cirkelbump på Kildeportvej.
  • Et par pudebump, som de øvrige bump på Nødebovej, syd for Kærvej.
  • Afsætningsplads til skolen på rastepladsen ved Kærvej med mulighed for korttidsparkering i ydersiden.
  • Nyt krydsningspunkt på Nødebovej ved Baunevænget.

Se forslag 

Kommentarer

Hvis du har kommentarer til forslaget skal du sende dem til trafikvejogpark@hillerod.dk senest mandag den 26. maj 2025 kl. 12.

Kommentarerne vil blive præsenteret for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget når forslaget behandles fredag den 6. juni 2025.

 

Trafik, Vej og Park

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.

Hillerød Kommune - logo