Spring menu over

Det betyder, at nogle veje vil være lukkede i et tidsrum på cirka to timer i løbet af de to dage. Det betyder også, at du skal være opmærksom på, hvor du parkerer din bil i disse dage.

Startskuddet lyder i Roskilde, hvorefter rytterne bevæger sig nordpå til Frederikssund. Herfra går turen gennem Hillerød, hvor feltet drøner ad Frederiksværksgade, og forbi det ikoniske Frederiksborg Slot, op ad Slangerupgade og til venstre ad Hostrupsvej.

De to dage har forskellige ruter. De præcise ruter kan ses på løbets officielle hjemmeside.

Du kan allerede nu se trafikopdateringer på Vejdirektoratets hjemmeside trafikinfo.dk (under fremtidige begivenheder - sæt specifik dato på 21. eller 22. juni).

Du kan se en trafikvarsel for særskilte områder rundt om i Hillerød Kommune her

Når Copenhagen Sprint 2025 ruller gennem Hillerød, vil det medføre midlertidige ændringer i trafikken. Flere veje langs ruten vil være afspærret i et afgrænset tidsrum, og en række parkeringspladser bliver utilgængelige ligeledes i et begrænset tidsrum under selve løbet. 

For at sikre en gnidningsfri afvikling af arrangementet vil vejspærringerne træde i kraft lørdag i perioden fra kl. 12 – 16 og søndag kl. 10 – 14. Der tages forbehold for ændringer af disse tidsintervaller.  

Beboere og besøgende opfordres til at være opmærksomme på de midlertidige restriktioner og eventuelt benytte alternative ruter eller transportmuligheder. Information om specifikke vejafspærringer bliver offentliggjort snarest og vil desuden blive skiltet i de berørte områder. I ugerne op til vil der blive sendt information til de berørte adresser. Spørgsmål vedr. afspærringer bedes rettet til Hillerød Kommune (Trafik, Vej og Park) på mail: trafikvejogpark@hillerod.dk 

Vi forventer, at Copenhagen Sprint 2025 tiltrækker tusindvis af tilskuere, og arrangørerne opfordrer derfor alle til at planlægge deres færden i god tid for at minimere gener.

Du kan se et kort over parkeringsmuligheder her

Visitors-parkering (brug Visitors app)

  • HF & VUC, Milnersvej 40
  • HK Hovedstaden, Godthåbsvej 34
  • Dansk el-forbund, Nordre Jernbanevej 16
  • Marie Mørks Skole, Petersborgvej 8
  • HTX Hillerød, Carlsbergvej 34
  • Frederiksborg Gymnasium & HF, Carlsbergvej 15
     

Offentlig parkeringsplads

  • Teglgårdssøens parkeringsplads, Hammersholtvej 18
  • Hillerødholmsskolen, Hillerødholmsalle 2
  • Markedsstræde p-plads
  • Østergade P-hus
  • Rådhuset, Trollemindealle 27
  • Præstevang Kirke, Tamsborgvej 2

Privat parkeringsplads

  • Royal Stage, Milnersvej 39
  • Hillerød Tekniske skole, U/Nord, Milnersvej 48
  • Pharmakon, Milnersvej 42
  • Slotsarkadernes p-huse
  • Føtex, Slangerupgade
  • Munkeengen P-hus
  • Parkering ved Frederiksborg Slot, Møntportvej
  • Gallerierne P-hus
  • Parkering ved Søndre Jernbanevej
  • Præstevang kirke, Tamsborgvej 2
  • Irmatorvet, Frederiksværksgade
  • Klostervej
  • Spar Nord, Københavnsvej 31

Kommer du med offentlig transport til Hillerød, skal du indstille dig på lidt længere rejsetid denne sommer, hvor Banedanmark fornyer sporene mellem Svanemøllen og Hillerød station. 

Fra fredag 20. juni til og med torsdag 10. juli kører der togbusser mellem Sorgenfri og Hellerup.

Linje A kører hvert 10. minut mellem Hundige og Hellerup, og fortsætter hvert 20. minut til Bernstorffsvej.

Linje A kører igen hvert 10. minut mellem Sorgenfri og Hillerød. 
I takt med sporarbejdet vil køreplanerne ændre sig. Du kan holde dig opdateret på Rejseplanen.

I forbindelse med Copenhagen Sprint d. 21. og 22. juni vil der være vejstrækninger, som er fredet for gravning 14 dage før løbet afholdelse.

Se link til ruten: Ride with GPS

Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte Lene Siewartz Olsen lsol@hillerod.dk.

Hillerød Kommune - logo