Spring menu over

Du kan få hjælp til at finde årsagen til, at du falder, og til at mindske risikoen for det.

Du kan også få gode råd om, hvordan du kan blive mere tryg i hverdagen.

Hvis du er nervøs for at falde eller flere gange har været lige ved det, har du mulighed for at blive udredt for fald.

Hvis du har oplevet at falde, kan der være mange årsager til det.

Hvis du falder, er det godt at du noterer, hvad der skete inden.

Her kan du se nogle af de mest almindelige årsager, og hvad du selv kan gøre for at forebygge fald:

Årsager til at du falder

Det kan du selv gøre for at forebygge fald
Du drikker for lidt vand i løbet af dagen Lav en kande med en liter vand eller saft om morgenen og få den drukket i løbet af dagen
Inaktivitet og nedsat styrke i dine ben Sørg for at holde dig aktiv og holde din styrke ved lige
Dine briller har den forkerte styrke Få undersøgt dit syn
Din hørelse er dårlig Få undersøgt dine ører og din hørelse
Du har dårlig balance Balancen skal trænes ligesom en muskel. Overvej om du har brug for et hjælpemiddel til gang
Dit hjem er ikke indrettet "faldsikkert" Sørg for, at der ikke er løse tæpper, og at der er ordentligt lys og fx gelænder
Du har ikke nok støtte i dine sko Sørg for sko, der sidder godt fast på foden
Du får ikke den rigtige mad og vejer for meget eller for lidt Sørg for, at du får den rigtige mængde energi gennem maden 
Din medicin er ikke justeret Hvis du får flere forskellige slags medicin, er det godt at få undersøgt, om de har indvirkning på hinanden

 

Er du bange for, at du ikke kan komme op igen, hvis du falder? Så læg en plan for, hvad du gør, hvis du skulle falde:

  • Hav altid din mobiltelefon på dig (også om natten i forbindelse med toiletbesøg) 
  • Udvælg 2-3 personer du kan ringe til 
  • Planlæg hvordan dem som skal hjælpe dig, kan komme ind i din bolig. Har de en nøgle? Eller kan du lægge en nøgle et sted - eventuelt i en nøgleboks? 

Udredning for faldrisiko foregår ved, at du får besøg i hjemmet af vores faldkoordinator. I løbet af besøget taler I om forskellige ting i hverdagen, fx indretning, kost, medicin osv.

Ud fra samtalen lægger I en plan for, hvordan du bedst undgår fremtidige faldulykker.

Du kan selv henvende dig til Træningssektionen eller direkte til faldkoordinatoren. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra lægen.

Bor du alene? Har du daglig kontakt med nogen? Overvej at lave en aftale med en pårørende om et dagligt opkald til hinanden. Det kunne være en person i samme situation som dig, hvor I aftaler et fast tidspunkt at ringe til hinanden. 

Er ovenstående ikke en mulighed, kan du tilmelde dig en ordning gennem Ældresagen.

Tryghedskald via Ældre Sagen

Et tryghedsopkald vil sige, at du bliver ringet op hver morgen, så du kan finde tryghed ved, at der er én, der ringer og siger "godmorgen" og sikrer, at alt er vel hos dig.

Når du melder dig til et tryghedsopkald, giver du samtidigt oplysninger om en person, der har en nøgle til dit hjem. Det kan være en ven eller et familiemedlem. Hvis du en morgen ikke tager telefonen eller har problemer, kan den person, der giver dig et tryghedsopkald, ringe til din kontaktperson.

Ældre Sagen har tre slags tryghedsopkald:

  • Telefonstjerne
  • Telefonkæde
  • Digitalt tryghedsopkald. 

Læs mere på Ældresagens hjemmeside om muligheden for tryghedskald.

Tilmeld dig hos Ældre Sagen på telefon 6129 2490 eller skriv til tryghedsopkald3400@gmail.com    

I dag kan vores mobiltelefoner rigtig meget, og de kan være en stor hjælp i hverdagen. Der er også mulighed for at købe en mobiltelefon med enkle og overskuelige funktioner.

Overvej at kode en person ind, som du kan ringe til ved at trykke på én knap. 

Nødkaldsfunktion på din mobiltelefon 

På de fleste mobiltelefoner er der mulighed for at aktivere en nødkaldsfunktion. Det betyder, at ved et enkelt tryk på telefonen, ringer telefonen automatisk til den lokale alarmcentral og viser, hvor du er.
Du kan også tilføje ”nødkontakter”, fx dine pårørende. Så får de besked, hvis du har brugt nødopkaldet på telefonen.

Du kan også indstille din mobiltelefon, så den efter et opkald til alarmcentralen automatisk sender en besked til de ”nødkontakter”, du har opgivet, med oplysning om, hvor du er. 

Til nogle telefoner kan man få et nødkaldsarmbånd, der er kompatibelt med telefonen. Din mobiltelefons alder kan have betydning for, om du har disse funktioner.

Har du brug for hjælp til teknologien, er der flere muligheder:

Smartur

Der findes flere forskellige smarture med ”faldregistrering”. Det betyder, at uret registrerer, hvis du falder. Hvis du efter et fald ikke har bevæget dig i et minut, ringer uret automatisk til alarmcentralen. 
På smarture kan du også tilføje nødkontakter. Når et nødopkald slutter, sender dit ur automatisk en besked til dine nødkontakter med oplysninger om, hvor du er. 

Der findes flere udbydere af både alarmsystemer og nødkald.

Hvis du har et almindeligt alarmsystem til din bolig, har du måske mulighed for at tilkøbe forskellige tillægspakker fx, nødkaldsknap til alarmcentralen eller videoovervågning. 

Der findes private udbydere af nødkaldsalarmer. Udbyderne har typisk et døgnbemandet tryghedscenter, hvor medarbejdere kan reagere, hvis du får brug for hjælp. Fra tryghedscenteret kan de tilkalde en ambulance, ringe til din pårørende eller hvad I på forhånd har aftalt. 

Et nødkald gennem kommunen er en tilkaldeknap, du kan have på dig, fx som armbånd eller i en snor om halsen. Når du trykker på knappen, vil du komme i kontakt med en alarmcentral, der kontakter din hjemmeplejeleverandør.

Nødkaldet virker kun i din bolig!

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at du kan låne et nødkald midlertidigt:

  • Du modtager sygepleje, hjemmepleje eller helhedspleje
  • Du kan ikke gøre brug af de almindelige tryghedsskabende muligheder, der findes
  • Du skal selvstændigt og relevant kunne benytte et nødkald
  • Du har en funktionsnedsættelse, der gør at du kan være i risiko for at komme i nød imellem besøg af hjemmepleje eller sygepleje.

Du skal være opmærksom på, at der kan gå op til 30 minutter før hjælpen er hos dig.

Otte trin til at komme op og stå hvis du er faldet

Træn nedenstående regelmæssigt - eventuelt mens du har besøg, så du føler dig tryg:

1. Rul om på siden
2. Bøj det øverste ben over det andet
3. Stød fra på albuen
4. Kom op på alle fire
5. Kravl hen til en stol
6. Læg armene op på stolen og læn dig ind over
7. Hiv dig op i armene og kom op og stå på benene
8. Ret dig langsomt helt op og hold fast i stolen

Faldkoordinator

Træningssektionen
Milnersvej 37 D, 3400 Hillerød

Du kan selv henvende dig direkte til faldkoordinatoren. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra lægen.

Hillerød Kommune - logo