Planen har særligt fokus på at reducere udvaskning af næringsstoffer – især kvælstof og fosfor – til vores kystområder, samt at mindske udledningen af CO₂ til atmosfæren.
De udvalgte projektområder ligger primært i landskabets lavninger, hvor effekten af omlægning er størst. Planen inddeler områderne i fire forskellige projekttyper, som hver især bidrager til at opfylde fastsatte mål for vores miljø og klima.
Projektafgrænsningerne ikke er endelige, men viser blot hvor det vil være relevant at undersøge mulighederne for en omlægning nærmere. Først efter grundige forundersøgelser vil det være klart, hvad der faktisk kan realiseres.
For nogle lodsejere kan det virke overvældende, at dele af ens ejendom fremgår af planen. Her er det vigtigt at huske, at deltagelse i omlægningsprojekterne er helt frivilligt. Ingen projekter kan gennemføres uden opbakning og samarbejde med lodsejerne.
Med Omlægningsplan 2025 tager vi et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig arealanvendelse, hvor naturens funktioner og klimaindsatsen går hånd i hånd.