Er solceller en god investering for dig?

Solcelleanlæg gør det muligt for dig som privat borger at bidrage til den grønne omstilling og samtidig opnå en økonomisk besparelse. Et typisk tagsolcelleanlæg til en villa er 4–12 kW og fylder 20-60 m², mens anlæg på flade tage ofte kræver lidt mere plads. I Danmark producerer solceller omkring 1.000 kWh/år pr. kW, så et anlæg på 4-12 kW leverer ca. 4.000–12.000 kWh om året. 

Solceller lægges oftest på taget i form af traditionelle paneler, men solcellerne kan også integreres i tagfladen, hvis der er særlige arkitektoniske ønsker til bygningens udseende.

En stor del af de solcelleanlæg, der sælges i dag, inkluderer et batterilager, så strømmen kan lægges på lager om dagen og anvendes om aftenen, når nettariffer og spotpriser typisk er højere. 

Før du installerer solceller, er der en række ting du bør overveje. De vigtigste forhold er beskrevet herunder inkl. links til nyttige vejledninger, planer, regler mv.

Overvejelser før køb af solceller

Lokalplan, fredning og regler

Inden du går i gang, bør du undersøge, om lokalplaner, servitutter eller fredninger begrænser muligheden for at opsætte solceller på din ejendom. Du finder lokalplanerne på Hillerød Kommunes Lokalplanportal.

Er bygningen fredet, kræver solceller en særlig tilladelse, som du kan søge hos Slots- og Kulturstyrelsen. Der gælder også regler for, hvor højt oppe på taget og hvor langt fra skel solceller må placeres – disse regler kan du læse om på Bygningsreglementet.dk. Ligger ejendommen i et fredet område, kan der desuden gælde særlige bestemmelser, og i så fald kan du søge om dispensation hos Fredningsnævnet. Der skal desuden tages højde for byggeretten jf. bygningsreglement BR18, kap. 8.

Tagets egnethed

Taget skal både kunne bære vægten af solcellerne og gerne have en restlevetid på mindst 20 år, så du undgår at skulle skifte tag kort efter installationen. Få derfor dokumentation fra installatøren for, at taget er statisk egnet til anlægget.

Genskin

Overvej risikoen for genskin mod naboer, særligt hvis taget vender mod andre boliger eller opholdsarealer. Antirefleksbehandlede solceller kan reducere risikoen for blænding og dermed mindske generne. Der kan være krav/bestemmelser herom i en evt. gældende lokalplan.

Dimensionering af solcelleanlæg og husstandens elforbrug

Det er en god idé at danne sig et overblik over sit elforbrug på eloverblik.dk eller hos din egen udbyder – både årligt, pr. måned og time for time. Disse oplysninger hjælper installatøren med at dimensionere anlægget rigtigt, så størrelsen passer til dit faktiske forbrug. 

Økonomi

Størrelsen på dit solcelleanlæg skal passe til dit aktuelle forbrug. Solcelleproduktionen har størst værdi, når man bruger den direkte i husstanden, da man sparer elspotprisen, afgifter og tariffer. Elproduktion, som man ikke selv kan bruge, sælges til elnettet til elprisen i markedet fratrukket et mindre gebyr til elselskabet for at sælge strømmen for dig. Elspotprisen udgør typisk omkring en tredjedel af den samlede elregning og elspotprisen kan være markant lavere i de timer, hvor solen skinner. Derfor er det vigtigt at anlæggets produktion ikke overstiger husstandens forbrug markant, da produktionen vil have en lavere værdi. 

Den del af strømmen, du bruger direkte i husstanden, afregnes ikke og reducerer dermed din elregning direkte. For den overskudsstrøm, du sender ud på elnettet, skal du indgå aftale med en produktionsleverandør eller anden balanceansvarlig aktør, som køber strømmen – typisk kan din nuværende el leverandør sælge strømmen for dig. Du kan skattefrit tjene op til 7.000 kr. årligt på salg af overskudsstrømmen. Du kan læse mere om reglerne på Skat.dk.
De seneste år er prisen på solcelleanlæg faldet markant, hvorfor det er billigere end nogensinde før at installere et solcelleanlæg. Prisen varierer, men ligger typisk mellem 40.000–75.000 kr. for anlæg fra 4-12 kW inkl. montering. Da markedet bevæger sig hurtigt, kan det være en god ide at få priser fra flere forskellige forhandlere.

Støtteordninger

Der findes på nuværende tidspunkt ingen direkte statslige tilskud til private solcelleanlæg. Økonomien afhænger primært af besparelser på elregningen samt salg af overskudsstrøm, som kan ske skattefrit inden for gældende beløbsgrænser. Se aktuelle regler på skat.dk og information om solceller på Energistyrelsens hjemmeside.

Har du elbil og/eller varmepumpe? 

Hvis du har elbil eller varmepumpe, er det vigtigt at være opmærksom på, at den reducerede elafgift kun gælder den strøm, du køber fra elnettet. Egenproduceret solcellestrøm tæller ikke med i grundlaget for den reducerede afgift.

Batteri eller ej?

Et batteri kan lagre den overskudsstrøm, som du ikke når at bruge, når solen skinner, så mere af produktionen kan flyttes til aften- og nattetimer. Batteriet er dog en ekstra investering, og det er derfor en god idé at drøfte behov, økonomi og størrelse nærmere med installatøren. Nogle batterier i dag har også mulighed for at levere nødstrøm i krisesituationer, hvor elnettet ikke virker.

Indhentning af tilbud

Det er en fordel at få flere installatører til at give et tilbud. Et godt tilbud bør som minimum beskrive anlæggets størrelse og placering, den samlede pris for anlæg og installation, den forventede (og evt. garanterede) elproduktion, garantier på både produkt og ydelse samt information om forsikringsmuligheder. Derudover bør der indgå et økonomisk overslag med forklaring af beregningsgrundlaget samt en vurdering af forventet køb og salg af strøm. For at få mest muligt ud af solcelleanlægget og sikre en korrekt installation kan du vælge en VE-godkendt installatør, som du kan finde på Energistyrelsens hjemmeside.

Installation og løbende vedligehold

Alle solcelleanlæg i Hillerød skal anmeldes og godkendes af Radius, før de tilsluttes elnettet. Din autoriserede elinstallatør står for ansøgningen via Radius’ system. I de fleste tilfælde tilsluttes anlægget direkte til boligens elinstallation, så du kan bruge strømmen i husstanden med det samme. Hvis dette ikke er teknisk muligt, kan Radius kræve, at anlægget tilsluttes direkte til elnettet.

Installatøren står for at montere solcellepanelerne og inverteren og tilslutte anlægget korrekt til elinstallationen. Samtidig sikrer installatøren, at anlægget anmeldes til Radius og får den nødvendige godkendelse til nettilslutning. Det er en god idé at tage fotos under installationen som dokumentation. Hvis du selv vil efterkontrollere installationen, har Sikkerhedsstyrelsen udarbejdet en tjekliste, du kan bruge.

Der er ingen særlige lovkrav til løbende vedligeholdelse af tagsolceller, men du bør rengøre panelerne efter behov og jævnligt tjekke, at inverteren fungerer korrekt – eventuelt med udgangspunkt i Energistyrelsens guide. Du kan desuden forvente årlige udgifter på omkring 500 kr. til gebyrer og abonnement hos netselskabet i forbindelse med solcelleanlægget.

Anlægget skal indberettes i BBR-registret som et teknisk anlæg, med angivelse af størrelse i m², kapacitet i Kwh, samt producent.

Nedtagning

Hvis solcelleanlægget på et tidspunkt skal tages ned, kan nedtagningen kræve tilladelse på samme måde som opsætningen. Du bør derfor tjekke de gældende regler og om nødvendigt ansøge via Byg & Miljø.

Nyttige links

Yderligere råd og vejledning om solceller findes på sparenergi.dk, hvor du kan læse om energiforbedringer i boligen, samt hos Energistyrelsen, som har udarbejdet en detaljeret guide til solceller på tage.

Solceller på tage i boligforeninger kan bidrage til lavere eludgifter, en grønnere profil og øget bevidsthed om energiforbruget blandt beboerne. Solcelleanlæg i boligforeninger er ofte i størrelsesordenen 30-60 kWp, men kan potentielt være markant større. 

Solceller kan enten dække alene fællesforbrug (trappe- og kælderlys, pumper, ventilation, fællesvaskeri, fælleshus mv.) eller i nogle typer organisering også levere strøm til beboernes individuelle forbrug via særlige afregningsløsninger. Nedenfor gennemgås de vigtigste forhold I som boligforening bør være opmærksom på. 

Overvejelser før køb af solceller

Lokalplan, fredning og regler 

Som for andre bygninger skal I som boligforening undersøge, om der findes lokalplaner, servitutter eller bevaringsbestemmelser, der begrænser muligheden for solceller. I kan finde lokalplanerne på Hillerød Kommunes Lokalplanportal. Er ejendommen fredet eller bevaringsværdig, kan solceller kræve særlig tilladelse via Byg & Miljø. Ligger ejendommen i et fredet område, kan der desuden gælde særlige bestemmelser, og i så fald kan I søge om dispensation hos Fredningsnævnet. 
For tæt-lav bebyggelse og etagebyggeri kan der også være særlige krav til tagets udseende, symmetri og materialer, som bør afklares tidligt i forløbet – gerne i dialog med kommunen.

Genskin, naboer og visuel indpasning

I boligområder kan genskin og visuel indpasning have stor betydning. Der kan være krav/bestemmelser herom i en evt. gældende lokalplan.
Moderne paneler har antirefleksbehandling, men det kan stadig være relevant at vurdere: 

• Om solcellerne kan give væsentligt genskin i naboers vinduer eller opholdsarealer
• Om anlægget bør placeres, så det i mindst muligt omfang påvirker udsigt og fællesarealer 
• Om der er behov for visualiseringer eller skitser til brug for dialog med beboere og naboer.

En tydelig beskrivelse og illustration af det planlagte anlæg kan gøre generalforsamlingens beslutning lettere og mindske risiko for efterfølgende konflikter. 

Fællesforbrug, beboerforbrug eller begge dele?

Det første skridt er at afklare, hvad jeres forening ønsker, at solcellerne skal levere strøm til:

• Kun fællesforbrug – typisk den mest enkle model, hvor solcellestrømmen kobles på foreningens fællesmåler. 
• Fællesforbrug og beboernes forbrug i husstanden – kræver en mere kompleks løsning og aftaler med netselskab og eventuelt en tredjepart, der håndterer intern afregning. 

Valget har betydning for dimensionering, økonomi og, hvordan gevinster og omkostninger fordeles mellem beboerne. Det kan derfor være en god idé at inddrage energirådgiver eller revisor tidligt. 
Som udgangspunkt tillader reglerne kun at man kan have øjebliksafregning på fællesforbruget, som f.eks. udgøres af trappe- og kælderlys, pumper, ventilation, fællesvaskeri, fælleshus og evt. fælles ladestandere til elbiler mv. Elproduktionen vil i den situation ikke kunne dække elforbruget i beboernes hjem, som udgør størstedelen af elforbruget i en beboerforening. 

Hvis strømmen skal forsyne beboernes elforbrug, kan en løsningsmodel f.eks. være at etablere et energifællesskab og dele strømmen i fællesskabet.

Du kan læse mere om reglerne for energifællesskaber på Radius' hjemmeside

Juridiske forhold, vedtægter og beslutningsproces 

Etablering af solceller er som regel en væsentlig investering, der kræver beslutning på generalforsamlingen. I foreningen bør I derfor:

• Gennemgå vedtægterne for at se, hvilket flertal der kræves til investeringer og ændringer i fællesarealer 
• Afdække, om solcelleprojektet påvirker fordelingstallene eller huslejen 
• Beslutte, hvordan omkostninger og besparelser skal indgå i budget og regnskab. 

Det er ofte en fordel at gennemføre en indledende informationsrunde til beboerne, f.eks. med et kort oplæg om potentiale, økonomi og tidsplan, før der træffes endelig beslutning.

Tagets egnethed og statik

Som boligforening råder I ofte over store sammenhængende tagflader, men konstruktionen kan variere fra blok til blok. I bør derfor sammen med en rådgiver eller VE-godkendt installatør få vurderet:

• Tagets bæreevne (for hver bygning) og behov for forstærkninger 
• Tagets restlevetid – det er dyrt at etablere solceller på et tag, der snart skal udskiftes 
• Skyggeforhold fra andre bygninger, træer, ventilationsskakte m.v. 
• Placering i forhold til tagadgange, brandveje og redningsarealer 
• Statik og tagets tilstand bør indgå som en del af udbudsmaterialet, så tilbuddene bygger på realistiske forudsætninger. Det kan desuden udløse krav om byggetilladelse jf. bygningsreglement BR18.

Elforbrug og dimensionering

Som boligforening er det vigtigt at kende både fællesforbrug og beboernes samlede forbrug:

• Fællesmåleres årlige forbrug og udgifter (belysning, pumper, ventilation, vaskeri mv.) 
• Timefordeling af fællesforbruget, hvis muligt (f.eks. fra målerportaler) 
• Overslag over beboernes samlede elforbrug, hvis solcellerne også skal dække dette. 

Installatøren kan hjælpe med at dimensionere anlægget, så størstedelen af produktionen bruges løbende, og kun en mindre del sendes ud på nettet. Solcelleproduktionen har størst værdi når man bruger den direkte, da man sparer elprisen, afgifter og tariffer.

Elproduktion, som man ikke bruger direkte, sælges til elnettet til elprisen i markedet fratrukket et mindre gebyr for at en balanceansvarlig sælger strømmen for foreningen. Elprisen udgør typisk kun omkring en tredjedel af den samlede elregning, og elprisen kan være markant lavere i de timer, hvor solen skinner. 
Vær igen opmærksom på, hvilken del af foreningens forbrug som solcelleanlægget skal dække. 

Økonomi og fordeling af gevinster

Når økonomien vurderes, bør foreningen se på: 

• Investeringens størrelse (anlæg, projektering, tagarbejder, elarbejde) 
• Forventet produktion og hvor stor en del, der går til fællesforbrug 
• Besparelse på fælles eludgifter og hvordan denne kommer beboerne til gode (lavere fællesudgifter, mindre huslejestigning mv.) 
• Indtægter ved salg af overskudsstrøm til elnettet via valgt produktionsleverandør eller balanceansvarlig 
• Eventuelle driftsaftaler (servicekontrakt, overvågning, forsikring). 

Skatte- og momsforhold kan være komplekse for boligforeninger og almene boligselskaber. Derfor anbefales det at inddrage foreningens revisor og at orientere sig på skat.dk om gældende regler for solcelleanlæg i foreninger.

Støtteordninger

Der findes som udgangspunkt ingen faste statslige tilskud til solcelleanlæg i boligforeninger. Gevinsten opnås primært gennem lavere fælles eludgifter og eventuelt salg af overskudsstrøm. Almene boligorganisationer kan i visse tilfælde søge støtte via Landsbyggefonden. Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside for generel information.

Organisering, drift og beboerinformation

Når anlægget er etableret, er det vigtigt, at foreningen organiserer driften:

• Aftale om, hvem der overvåger produktionen og følger op på eventuelle driftsfejl 
• Serviceaftale med installatør eller anden teknisk leverandør 
• Rutiner for visuel kontrol af taget (uden at gå på panelerne) 
• Forsikringsforhold – om anlægget er omfattet af eksisterende forsikring eller kræver særlig dækning. 

Derudover kan løbende information til beboerne om produktion og besparelser øge engagementet. Mange anlæg kan kobles til en portal eller skærm i f.eks. opgangen eller fælleshuset, hvor produktion og CO₂-besparelse vises.

Indhentning af tilbud og valg af installatør

Foreningen bør som minimum efterspørge: 

• Konkrete forslag til anlægsstørrelse og placering på de enkelte bygninger 
• Statisk dokumentation og fastgørelsesmetode 
• Forventet produktion, egenforbrug og økonomi (inkl. følsomhed ved ændrede elpriser) 
• Garantier, serviceaftale og reaktionstider ved fejl 
  Håndtering af myndighedsproces og nettilslutning til Radius. 

Det anbefales at der vælges en VE-godkendt installatør.

Myndighedsproces, nettilslutning og lovpligtige anmeldelser

Som for andre anlæg skal solcelleanlæg i boligforeninger anmeldes til netselskabet Radius og godkendes, inden de tilsluttes. Installatøren står normalt for anmeldelse og tekniske dokumenter. Ved større foreninger med flere anlæg kan netselskabet stille krav til målere, netforstærkninger eller særlig styring. 

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet tjeklister og vejledninger til kontrol af solcelleanlæg, som foreningen kan bruge til at efterse arbejdet. Byg & Miljø-portalen bruges, hvis projektet kræver byggetilladelse eller dispensation.

Anlægget skal indberettes i BBR-registret som et teknisk anlæg, med angivelse af størrelse i m², kapacitet i Kwh, samt producent. 

Solcelleanlæg på virksomheders tage kan både reducere elregningen, styrke virksomhedens grønne profil og øge robustheden over for stigende elpriser. Erhvervstage har ofte et markant potentiale og kan derfor udgøre et væsentligt bidrag til grøn elproduktion.
F.eks. har DSV installeret verdens største tagsolcelleanlæg på 35 MWp på deres logistikcenter i Horsens. 

Under danske forhold producerer solceller op til ca. 1.000 kWh/år pr. kW kapacitet, så et anlæg på f.eks. 110 kW-anlæg vil typisk kunne producere op til ca. 110.000 kWh om året, hvis tagfladen er velegnet.

Før man installerer solceller, er der forhold, som man bør forholde sig til. De vigtigste forhold er beskrevet herunder inkl. links til nyttige vejledninger, planer, regler mv.

Overvejelser før køb af solceller

Lokalplan, fredning og regler 

Inden I som virksomhed går i gang, bør I undersøge, om lokalplaner, servitutter, bevaringsværdi eller fredning begrænser muligheden for at opsætte solceller på bygningen. Du finder lokalplanerne på Hillerød Kommunes Lokalplanportal. Er bygningen fredet eller bevaringsværdig, kan solceller kræve en særlig tilladelse, som du skal søge gennem Byg & Miljø. Ligger ejendommen i et fredet område, kan der desuden gælde særlige bestemmelser, og i så fald kan du søge om dispensation hos Fredningsnævnet. Dette er dog oftest ikke tilfældet for erhvervsbygninger.

Der gælder også regler for, hvor højt anlæg og stativer må rage op over taget, afstande til skel, brandveje og eventuelle krav til indpasning i omgivelserne. Læs mere om reglerne på bygningsreglementet.dk.

Bygningens egnethed og statik

Tagfladerne på virksomheder er ofte store, men tagets bæreevne kan være en begrænsning. Inden man beslutter sig for anlæggets størrelse, bør en rådgiver eller installatør vurdere tagets bæreevne og evt. behov for forstærkninger og tagets restlevetid. Det er en god ide at kræve, at der udføres statiske beregninger af tagets bæreevne, og at der tages højde for vind- og snelast. Der findes også lettere anlæg der specifikt adresserer problemet med tagenes bæreevne. Dette kan udløse et krav om byggetilladelse jf. bygningsreglement BR18.

Virksomhedens elforbrug og dimensionering

Økonomien i et solcelleanlæg er bedst, når en stor del af den producerede strøm bruges direkte i jeres virksomhed. Derfor bør I lave et detaljeret overblik over elforbruget:

• Årligt elforbrug og fordeling på hovedforbrugere (produktion, ventilation, køl/frys, IT, belysning osv.)
• Time- og døgnprofiler (f.eks. fra eloverblik.dk eller virksomheden egen målerportal)
• Forskelle mellem hverdag/helligdage og sommer/vinter.

I har som virksomhed ofte et højt forbrug i dagtimerne, hvor solceller producerer mest. Det gør solceller særligt velegnede til kontorbygninger, butikker, værksteder og produktionsvirksomheder med drift i dagtimerne. Installatøren kan på baggrund af forbrugsdata og tagets potentiale dimensionere anlægget, så det i videst muligt omfang matcher det reelle forbrug og giver størst værdi.

Økonomi, afregning og skatteforhold

Et solcelleanlæg til en mindre eller mellemstor virksomhed kan være en betydelig investering, men ofte med en lang levetid. Ved vurdering af økonomien bør virksomheden bl.a. se på:

• Investeringens størrelse (anlæg, projektering, statik, el-arbejde, evt. forstærkninger)
• Forventet årlig produktion og andel egetforbrug
• Besparelse på elregning (elpris, tariffer og afgifter for den strøm, der erstattes)
• Indtægt ved salg af overskudsstrøm til elnettet via en produktionsleverandør eller balanceansvarlig
• Eventuel påvirkning af virksomhedens skatteforhold og afskrivningsregler.

De fleste virksomheder er undtaget den generelle elafgift, hvorfor man ikke sparer elafgiften ved egenproduktion fra solceller.

Støtteordninger

Virksomheder kan normalt ikke få direkte tilskud til solcelleanlæg, men kan afskrive investeringen efter gældende skatteregler. I særlige tilfælde kan solceller indgå i projekter med adgang til nationale eller EU-baserede støtteordninger. Se Energistyrelsen og Erhvervshusene for aktuelle muligheder.

Ejerskab og kontraktformer

I kan som virksomheder både eje anlægget selv eller indgå aftaler med en ekstern part, f.eks.:

• Eget anlæg – virksomheden investerer selv, bærer drift og risiko, og får hele gevinsten ved besparelser og salg af strøm.
• Leje eller leasing – anlægget finansieres via leasingaftale, hvor udgiften fordeles over længere tid.
• Strømkøbsaftale (PPA) – en ekstern aktør ejer og driver anlægget, mens virksomheden køber strømmen til en aftalt pris over en årrække.

Hvis bygningen er lejet, skal der tages stilling til, hvordan investering og gevinster fordeles mellem udlejer og lejer, og hvordan anlægget håndteres ved flytning eller ændret lejemål.

Genskin, naboer og arbejdsmiljø

Større anlæg kan give genskin, især fra højt placerede tage i nærheden af andre bygninger eller veje. Moderne solceller har typisk antirefleksbehandling, men det kan stadig være relevant at få installatøren til at vurdere risikoen for blænding i forhold til naboer, trafikanter og virksomhedens egne opholdsarealer. Der kan desuden være krav/bestemmelser i en evt. gældende lokalplan.

Batteri, styring og fleksibelt forbrug

Et batteri kan øge egetforbruget ved at lagre strøm fra dagtimerne til senere brug. Dette er relevant ved forbrug om aftenen/natten eller ved behov for nødstrømsfunktion.  
Intelligente styringssystemer kan desuden flytte noget af forbruget til solrige timer, f.eks. ved styring af produktion, ventilation, køl/frys, ladestandere eller andre fleksible laster. I produktionsvirksomheder kan hybridsystemer med el og gas gøre det muligt at skifte energikilde efter produktion og elpriser.

Myndigheder, nettilslutning og drift

Alle solcelleanlæg i Hillerød skal anmeldes og godkendes af netselskabet Radius, før de tilsluttes elnettet. Den autoriserede elinstallatør står for ansøgningen og den tekniske dialog. 
Efter idriftsættelse bør virksomheden have klare procedurer for overvågning og vedligeholdelse:

• Løbende overvågning af produktion (via portal eller SCADA)
• Årlig visuel inspektion af paneler, kabler og stativer 
• Kontrol af invertere og alarmsystemer
• Eventuel rengøring af paneler efter behov. 

Sikkerhedsstyrelsen har vejledninger og tjeklister til kontrol af solcelleanlæg, som kan anvendes til egenkontrol.

Anlægget skal indberettes i BBR-registret som et teknisk anlæg, med angivelse af størrelse i m², kapacitet i Kwh, samt producent.