Spring menu over

Hvem kan få støtte til sit handicap?

Du kan få bevilget hjælpemidler, som kan kompensere for dit handicap på arbejdspladsen, hvis du har en funktionsnedsættelse, som gør, at du møder barrierer i dit job eller ved deltagelse i tilbud fra jobcentret.

Du kan få beviljet hjælpemidler, hvis du er:

  • ansat i et ordinært job
  • ansat i fleksjob eller i løntilskud
  • selvstændig
  • ledig, der deltager i forløb gennem jobcentret, fx virksomhedspraktik.

Det er en betingelse, at hjælpemidlet er afgørende for, at du kan varetage dit job.

Hvad kan jeg få? 

De kompenserende ordninger kan være arbejdsredskaber, mindre tilpasninger af arbejdspladsen, it-udstyr eller personlig assistance. Personlig assistance kan også være tegnsprogstolkning.

Hvordan får jeg et hjælpemiddel? 

Du skal kontakte jobcentret via din jobkonsulent, hvis du i forvejen er tilknyttet jobcentret. Hvis ikke, skal du ringe på tlf. 7232 0000, og spørge efter en medarbejder i Fastholdelsesteamet.

Jobcenter Hillerød

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Hillerød Kommune - logo