Spring menu over

 

Der er afsat 100.000 kr. til Kulturpuljen, hvor du kan søge støtte til kulturarrangementer og -aktiviteter, der afholdes i Hillerød Kommune.

  • Kulturarrangementer og –aktiviteter der afholdes i Hillerød Kommune.
  • Åbne arrangementer og aktiviteter.

Følgende prioriteres:

  • Kulturaktiviteter målrettet børn og unge.
  • Nyskabende aktiviteter og arrangementer.
  • Aktiviteter der fremmer nye netværk og fællesskaber lokalt.
  • Aktiviteter der fremmer dialog og bevidsthed om bæredygtighed, og som afvikles i et bæredygtigt perspektiv.
  • Arrangementer hvor der er medfinansiering.
  • Ansøgninger fra frivillige grupper og foreninger.

Alle ovenstående punkter skal ikke nødvendigvis være opfyldt.

Arrangementer og aktiviteter der allerede er afholdt støttes ikke.

Puljen kan søges af både lokale og udefrakommende foreninger, institutioner, organisationer, kunst- og kulturproducenter, virksomheder (ikke til kommercielle formål), grupper og enkeltpersoner.

Puljen kan søges løbende.

Vær opmærksom på at puljen også uddeles løbende. Dermed kan puljen være tom sidst på året. 

Ubrugte midler i puljen overføres til næstkommende år.

Benyt ansøgningslinket og budgetskabelonen til opstilling af udgifter og indtægter.

Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af arrangementet, samt en redegørelse for hvorledes puljemidlerne skal anvendes.

Ansøgningen behandles af Kultur og Fritidsudvalget og ansøger kan forvente svar i løbet af 1 måned.

Senest 2 måneder efter det støttede projekt/arrangement er afsluttet, skal der udarbejdes et regnskab og kort evaluering af projektet.

Regnskabet skal underskrives af den økonomisk ansvarlige. I sender regnskabet til Kultur, Idræt og Fritid på kulturidraetfritid@hillerod.dk

Hent budgetskabelon til Kulturpuljen

I forbindelse med din ansøgning behandler vi dine personoplysninger. Ansøgningen vil blive fremlagt på et åbent dagsordenspunkt i Kultur og Fritidsudvalget.

Kultur, Idræt og Fritid

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Hillerød Kommune - logo