Spring menu over

Helbredstillæg, refusion af regninger. 

Refusion af regninger vedr. fodpleje, tandlæge, fysioterapi m.v. udbetalt én gang om måneden. Refusionen kommer sammen med din pension, den sidste hverdag i måneden.

Refusion for regninger modtaget i Borgerservice inden den 10. i måneden, bliver udbetalt med pensionen samme måned.

Refusion for regninger modtaget i Borgerservice efter den 10. i måneden, bliver udbetalt med pensionen i den efterfølgende måned.

Der er ikke længere mulighed for at udbetale refusion for dine udlæg i løbet af en måned, grundet overgang til ny udbetalingssystem.

Hvis du afregner direkte med din behandler, er der ingen ændringer for dig.

Du har som borger to muligheder for udbetaling.

Den første er, at vælge en leverandør hvor du kun betaler din egenbetaling, og at leverandøren derefter fremsender den resterende del af regningen til kommunen, som derefter sørger for betaling.

Den anden mulighed er at vælge en leverandør hvor du betaler hele regningen og derefter indleverer den til kommunen. Kommunen refunderer regningen til dig via din pensionsudbetaling. Vær opmærksom på, med denne mulighed, vil du få tilskuddet i den førstkommende pensionsudbetaling. Dette er såfremt regningen er indleveret senest den 10. i måneden, ellers vil udbetaling ske sammen med den efterfølgende pension. 

Hvis der er spørgsmål kan vores kontaktcenter hjælpe på 
telefon 7232 0000.

Din personlige tillægsprocent

Størrelsen af helbredstillæget er afhængigt af størrelsen på din personlige tillægsprocent.

Udbetaling Danmark beregner din personlige tillægsprocent på baggrund af din og din eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt. Indtægt ved personligt arbejde fra din ægtefælle eller samlever, fx løn eller honorar, indgår ikke i indtægten, men det gør andre typer af indtægter fra din ægtefælle eller samlever. Det kan fx være udbetalinger fra private pensionsopsparinger eller kapitalindkomst.

En lav indtægt betyder højere tillægsprocent, og en høj indtægt betyder lavere tillægsprocent. Det betyder, at jo lavere indtægt, desto mere kan du få i tillæg.

Din personlige tillægsprocent kan maksimalt være 100 procent. Hvis tillægsprocenten er mindre end 100 procent, får du udbetalt mindre i helbredstillæg. Du kan ikke få helbredstillæg, hvis din personlige tillægsprocent er nul.

Helbredstillægget dækker op til 85 procent af dine egne udgifter.

Dit helbredstillæg beregnes herefter i forhold til, hvor stor din personlige tillægsprocent er.

Du kan se din personlige tillægsprocent i de breve, du modtager fra Udbetaling Danmark med oplysninger om ændringer i din pension.

Prisaftaler: Hvis du vælger en anden behandler, skal du selv betale prisforskellen

Hvis du søger om almindeligt helbredstillæg eller hjælp til tandproteser, briller eller fodbehandling, og kommunen har lavet en prisaftale med bestemte butikker eller behandlere, kan du få dækket op til 85 procent af den pris, der er aftalt i prisaftalen. Hvis du vælger en anden butik eller behandler end den, din kommune har lavet en prisaftale med, skal du selv betale prisforskellen.

Du betaler ikke skat af hverken almindeligt eller udvidet helbredstillæg.  

Vi henter oplysningerne om din og din eventuelle ægtefælle/samlevers likvide formue fra den seneste tilgængelige årsopgørelse fra Skattestyrelsen, medmindre du selv har givet os nye oplysninger. 

Der føres løbende kontrol af formuegrundlaget til ældrechecken.

Din likvide formue pr. 1. januar kan bestå af: 

Kontantbeholdning Det kan både være kontanter, som du har derhjemme eller opbevarer i fx en bankboks.
Indeståender i pengeinstitutter        Det samlede beløb, du havde stående på dine konti i danske og udenlandske pengeinstitutter. Inklusive udenlandske obligationer og pantebreve. 
Danske obligationer Kursværdien af af danske obligationer 
Aktier Kursværdien af deponerede børsnoterede aktier og kursværdien af investeringsbeviser.

Andre værdipapirer
Kursværdien af andre værdipapirer både i Danmark og i udlandet. Det kan for eksempel være værdipapirer i udlandet, pantebreve der ikke er i depot, unoterede aktier og anparter. 



Selvstændig
Hvis du er selvstændig, skal du være opmærksom på, at indestående fra din virksomhedskonto bliver regnet med i din likvide formue, hvis formuen fra virksomheden fremgår på din personlige årsopgørelse under dit CPR-nummer.

Det gælder også, hvis din eventuelle ægtefælle/samlever har indestående fra en virksomhedskonto. 




Fast ejendom
Uudnyttet rådighedsbeløb fra nedsparingslån, nedsparingskredit eller kassekredit med pant i friværdien i din faste ejendom. Det gælder de beløb, som du har råderet over.
    Pantebreve i dansk depot, der er knyttet til fast ejendom. 
    Som udgangspunkt skal du ikke oplyse om friværdi i fast                    ejendom, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue,                      medmindre det falder ind under ovenstående lån. 

Det skal du være opmærksom på:




Gæld

Du skal ikke oplyse om gæld, da det ikke kan fratrækkes din likvide formue. 

Som udgangspunkt kan en kassekredit ikke fratrækkes din likvide formue. I særlige tilfælde kan kassekredit have betydning for opgørelsen af din likvide formue. Læs mere herom under ’Fast Ejendom’ og Uudnyttet rådighedsbeløb.  



Fradrag i indestående fra
december måneds pensionsudbetaling

Du skal oplyse om de indkomster, som du fik udbetalt i slutningen af december, og som du skal anvende til dækning af dine leveomkostninger primært i januar måned, da det kan fratrækkes din likvide formue.
Social pension og ATP betragtes altid som indkomster, der skal fratrækkes din likvide formue. Derudover kan det også være løn eller anden pensionsudbetaling, men derimod som udgangspunkt ikke engangsudbetaling for eksempel fratrædelsesgodtgørelse eller et aktieudbytte. 
Ubrugte beløb fra ekstra økonomisk støtte Du skal oplyse om eventuelle ubrugte beløb fra din udbetaling af ekstra økonomisk støtte fra 2022 og 2023, da det kan fratrækkes din likvide formue. 

Hvis du har fået erstatning eller godtgørelse

Du skal være opmærksom på, at der i visse tilfælde kan fratrækkes erstatningsbeløb ved opgørelse af din likvide formue. Du skal oplyse den del af erstatningen, der endnu ikke er brugt. Det gælder erstatning for: 




Godtgørelse   
Godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade (gælder også erstatning udbetalt for svie og smerte, Godhavnsdrengene og grønlændere som var en del af et samfundsforsøg).
    Godtgørelser og afkast af godtgørelser til hiv-smittede blødere m.fl. og      hiv-positive transfusionssmittede. Dette gælder også erstatninger og      afkast af erstatninger, jf. lov om erstatninger for skader ved lsd-                  behandling.

Kritisk sygdom                    

Erstatning fra forsikring mod kritisk sygdom (fradraget er maks. 150.000 kr.).

Forsikringsbeløb kan fratrækkes din likvide formue i op til 5 år efter beløbets udbetaling. 

Tab af erhvervsevne      Erstatning for tab af erhvervsevne på grund af personskade.

Hvis du har en ægtefælle/samlever

Det er din og din ægtefælle/samlevers samlede likvide formue, der er bestemmende for, om du kan få ældrecheck: 


Din ægtefælle/samlever er pensionist
Din ægtefælle/samlever skal oplyse sin egen formue.
Har I fælles formue, skal din ægtefælle/samlever                      stadigvæk oplyse formue. I skal hver især oplyse                      halvdelen af jeres fælles formue.


Din ægtefælle/samlever er ikke pensionist                        
Du skal oplyse din egen og din ægtefælle/samlevers formue.
 Har I fælles formue, skal du oplyse halvdelen som din            egen formue og den anden halvdel som din                              ægtefælle/samlevers formue.

Er du folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du ansøge om helbredstillæg til tandproteser, briller og fodbehandling.

Det har ikke betydning for udbetalingen af dit helbredstillæg, hvis din formue ændrer sig i løbet af året, så den overstiger formuegrænsen på 103.100 kr. (2025) / 99.200 kr. (2024). Men hvis din formue er over formuegrænsen, når din formue bliver gjort op i den årlige opgørelse, har du ikke længere ret til helbredstillæg.

Hvis din personlige tillægsprocent ændrer sig, kan der dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget. Din personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx dine indtægter ændrer sig mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at din formue skal vurderes på ny inden årets udløb.

Indhold leveret af: Borger.dk logo

Borgerservice

Borgerservice og Digitalisering
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Telefontider

Mandag - tirsdag kl. 10 - 14

Onsdag lukket 

Torsdag kl. 10 - 17

Fredag kl. 10 - 12

Hillerød Kommune - logo