Grundlovsceremoni
Hvis du søger om dansk statsborgerskab, er det besluttet ved lov, at du skal deltage i en grundlovsceremoni, for at få statsborgerskab.
Næste grundlovsceremoni i Hillerød Kommune bliver til efteråret 2025. Datoen vil fremgå her, så snart vi kender den.
Du må som udgangspunkt medbringe 1-2 gæster. Der vil komme flere oplysninger til alle tilmeldte om dette når ceremonien nærmer sig.
Hvordan bliver jeg tilmeldt?
Du tilmelder dig via denne side på linket "Tilmelding".
Deltagelse i ceremonien forudsætter, at du opfylder betingelserne. Betingelserne er, at du rettidigt har indsendt en tro og love erklæring om eventuelle strafbare forhold til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Du skal endvidere kunne legitimere dig inden ceremonien.
Grundlovsceremonien er for borgere bosat i Hillerød kommune.
Når du har indsendt din tilmelding, vil du høre fra os for yderligere information, cirka 5 dage før ceremonien.
Efter grundlovsceremonien
Efter grundlovsceremonien indsender Hillerød Kommune de underskrevne erklæringer til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ministeriet registrerer dig som dansk statsborger. Registreringen kan tage op til 10 dage fra kommunens afholdelse af grundlovsceremonien.
Du skal anvende statsborgerretsbeviset, hvis du ønsker at få udstedt et dansk pas på Borgerservice. Registreringen i Udlændinge- og Integrationsministeriet skal være foretaget, inden du kan få udstedt pas ved Borgerservice.
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Udlændinge- og Integrationsministeriet.