Kom til inspirationsaften om Grønt Værtskab - Optakt til Grøn Klimahandledag 2026 i Hillerød Kommune
Det grønne rum inviterer til inspirationsaften på Hillerød Bibliotek med fokus på det gode grønne værtskab med forfatter og antropolog Andreas Lloyd.
Grønne handlefællesskaber er afgørende for den grønne omstilling. Som forfatteren Rob Hopkins siger det: “Hvis vi venter på regeringerne, vil det være for sent. Hvis vi handler som individer, vil det være for lidt. Men hvis vi handler i fællesskab, vil det måske lige være nok og lige være i tide.”
Men bag ethvert grønt handlefællesskab er et værtskab, der skaber rammerne for, at flere kan være med til at gøre mere sammen.
Derfor inviterer Det Grønne Rum til inspirationsaften onsdag, 18. februar 2026, kl. 19.00 - kl. 20.45 på Hillerød Bibliotek.
På mødet har vi fokus på det gode grønne værtskab og::
Hvordan kan vi bruge Klimahandledagen som løftestang til at få flere Hillerød-borgere med?
Hvordan kan vi som værter skabe rum til, at flere borgere kan tage del i den grønne omstilling lokalt i Hillerød?
Det grønne rum er et samarbejde mellem Biblioteket og Team Klima og Grøn Omstilling i Hillerød Kommune, der også deltager på aftenen.
Program
Kl. 19.00 Velkomst og introduktion
Kl. 19.15 Inspirationsoplæg om demokratisk værtskab i den grønne omstilling.
Demokratisk værtskab handler om at skabe rum for, at flere kan bruge deres stemmer og handlekraft – kort sagt: Hvordan vi engagere flere i den grønne omstilling. I oplægget vil Andreas Lloyd, antropolog, konsulent og forfatter, introducere tilgangen og redskaberne.
Kl. 19.45 Samtalesalon
Andreas er vært for en samtalesalon, hvor vi sammen får mulighed for at:
- oversætte demokratisk værtskab til vores egen hverdag
- lære hinandens initiativer, fællesskaber og projekter at kende
- udvikle og sparre omkring idéer til aktiviteter til den kommende Klimahandledag i april.
Kl.20.45 Afslutning – med mulighed for at blive hængende og snakke videre.
Her kan du hente gratis billetter og læse mere om arrangementet