Spring menu over

Arbejdet med budgettet for 2027-2030 er i fuld gang, og budgetforslaget er i høring indtil den 27. august. Som et nyt tiltag i budgetprocessen bliver der i år afholdt borgermøde på Hillerød Rådhus, og alle interesserede er velkomne.

Borgmester Christoffer Lorenzen vil byde velkommen og direktør for Økonomi, Borgerservice og Digitalisering, Nick Kjær Skovgaard, vil fortælle om forslaget til budget 2027-2030.

Herefter vil det være muligt at få en snak med politikere og forvaltning om forskellige emner, hvor du frit kan gå rundt mellem de emner, du ønsker at høre om.

Tilmelding

Borgermødet finder sted tirsdag den 8. september klokken 17-19 på Hillerød Rådhus i Byrådssalen og kantinen.

Af hensyn til sikkerhed samt planlægning af let forplejning er det nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

Tilmelding skal ske senest den 2. september 2026.

Hillerød Kommune - logo