Kom med på Grøn Højskole
Har du lyst til at blive en del af et grønt, lokalt fællesskab, eller er du allerede aktiv - og drømmer du om at mødes med grønne ligesindede og få redskaber til at få endnu flere med til at drive den grønne omstilling?
Så kom med på Grønne Nabofællesskabers højskoledag.
7. marts 2026 i Uvelse.
Hvad skal der ske?
Dagen bruger vi på at inspirere hinanden til handlinger drevet af stærke fællesskaber.
Vi bliver skarpe på, hvordan man som ildsjæl bruger sin energi på at skabe stærke, handlekraftige fællesskaber med andre ildsjæle, som skaber motiverende og meningsfulde aktiviteter lokalt - uden at nogen brænder ud undervejs.
Biblioteket på Hanebjerg Skole i Uvelse lægger lokaler til, og der vil være program lørdag 9-17.30 med undervisning, hygge, god mad og tid, hvor vi kan inspirere hinanden og sætte grønne aktiviteter i gang.
Hvem kan deltage?
Du kan deltage, hvis du ønsker at blive eller allerede er aktiv i et grønt fællesskab og er nysgerrig på at udvide dit netværk, inspireres og skabe endnu større grøn forandring. Deltagelse med forplejning er gratis. Du står kun for transporten.
Vil du med?
I tilmeldingen kan du skrive 2-5 linjer om din motivation og indsats for den grønne omstilling i et grønt fællesskab.