Trafikinfo - Gravearbejde i Helsingørsgade
Vi ved, at de seneste dages gravearbejde i Helsingørsgade har givet nogle trafikale udfordringer – og det beklager vi.
Sammen med Hillerød Forsyning har vi arbejdet intensivt på at forbedre forholdene for alle trafikanter i området.
Her er, hvad der er gjort:
- Infotavler er opsat, så det tydeligt fremgår, at der er spærret for gennemkørsel ved Helsingørsgade mellem Bakkegade og Ndr. Jernbanevej
- Skiltningen er forbedret, så det er lettere at finde vej og komme frem. Du kan læse mere om skiltningen på Hillerød Forsynings hjemmeside: https://hfors.dk/projekter/spaerring-helsingoersgade
- Der er sat hastighedsskilte op ved Bakkegade, så hastigheden sænkes på strækningen fra 50 til 30 km/t
- Fjernvarmearbejdet ved Københavnsvej er fremskyndet og afsluttes i dag. Herefter fjernes lysreguleringen, og trafikken kan igen glide frit.
Vi håber, at disse tiltag vil gøre det lettere for trafikanter at komme rundt i centrum af Hillerød.