Spring menu over

Her kan I læse en kort version af trafikinformationerne i forbindelse med afvikling af Copenhagen Sprint.:

  • Der vil være vejstrækninger i centrum af Hillerød, der er helt afspærret for trafik lørdag fra kl. 12 til senest kl. 16 og søndag kl. 10 til senest kl. 15, da det er det område, hvor cykelrytterne kommer tættest på centrum, og hvor vi samtidig holder Hillerød Slotssø byfest
  • I vores lokale bysamfund, hvor cykelløbet kommer igennem, vil der være trafik officials, der løbende leder og dirigerer på de strækninger, hvor der er opsat afspærring. Det vil være muligt at passere, men der kan være ventetid og trafikken vil være langsommere end normalt.
  • Så snart cykelfeltet har passeret, vil afspærringerne tages ned, så vi kan lukke vejen op igen hurtigst muligt 
  • Vi har prioriteret fortsat busdrift på Milnersvej og der er derfor opsat spærreflader, hvor officials leder trafikken
  • Ruten lørdag og søndag er ikke ens. Vær derfor opmærksom på, om du bliver påvirket forskelligt de to dage

Vi har sendt besked ud til de borgere, som bor i de områder, der bliver mest berørt af cykelløbet.

 

I det omfang der er mulighed for det, vil vi kunne lukke folk igennem i de perioder, hvor cykelfeltet ikke kører forbi, men det vil bero på en vurdering på stedet. Vi vil stadig anbefale, at hvis I har brug for jeres bil, at I så flytter den udenfor de områder, der er afspærrede.