
Du kan nu bestille tid til vaccination mod Covid-19 og influenza
Vaccination mod influenza og covid-19 nedsætter risikoen for et alvorligt sygdomsforløb. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination til dig, der er i risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19.
Alle kan blive smittet med influenza og covid-19, og langt de fleste får blot et mildt forløb. Men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb og medføre indlæggelse og i værste tilfælde være livstruende.
Hvem kan blive vaccineret?
Følgende personer kan blive vaccineret mod influenza og covid-19 fra 1. oktober og frem til den 20. december 2025:
• Personer på 65 år eller ældre
• Personer under 65 år, som er i øget risiko for et alvorligt forløb
For børn og gravide henviser vi til yderligere vejledning på Vaccination mod influenza og covid-19 | Sundhedsstyrelsen og hos egen læge.
Sådan bliver du vaccineret
Bestil tid til vaccination på www.vacciner.dk.Du kan blive vaccineret fra den 1. oktober 2025 og frem til og med den 20. december 2025.
Har du brug for hjælp til at bestille tid eller ændre din tidsbestilling, kan Region Hovedstaden hjælpe dig. Du kan kontakte dem på telefon 3864 9901 eller læse mere på deres hjemmeside www.regionh.dk.