
Bøvler du og dine naboer med langsomt internet?
Så er der gode nyheder. Nu kan du nemlig søge tilskud fra Bredbåndspuljen.
Du kan søge tilskud fra Bredbåndspuljen til at få etableret lynhurtigt internet, hvis der er særlig dårlig dækning i dit lokalområde.
I Hillerød kommune er der 364, som er tilskudsberettigede til at søge puljen – tjek, om du kan få tilskud på din adresse, på www.bredbaandskortet.dk.
Vent dog ikke for længe med at undersøge, om du er en af dem – der er nemlig flere frister, der er vigtige at overholde.
Læs meget mere om Bredbåndspuljen og de forskellige trin i ansøgningsprocessen på www.digst.dk/bredbaandspuljen.