Lokalplan for ny adgangsvej fra Roskildevej (rute 6) til Novo Nordisk igangsat
Kom til borgermøde torsdag den 12. december, hvor du kan høre mere om projektet.
Novo Nordisk ønsker at etablere en ny adgangsvej fra Roskildevej (rute 6) til deres produktionssite i Hillerød. Vejen skal anlægges som en forlængelse af den eksisterende vej Brennum Park. Novo Nordisk har i dag udfordringer med fremkommelighed for deres medarbejdere pga. kødannelser på de omkringliggende veje.
Den nye vej skal forbedre fremkommeligheden ind til Novo Nordisk og være med til at aflaste trafikken på Peder Oxes Alle i myldretiden.
Læs mere om projektet i startredegørelse for lokalplan 490 på Hillerød Kommunes Lokalplanportal
Invitation til borgermøde
Vi inviterer til et indledende borgermøde forud for udarbejdelsen af plangrundlaget for lokalplanen.
Borgermødet bliver holdt torsdag den 12. december 2024 kl. 18.00 - 20.00 på Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.
På mødet vil vi gennemgå den ønskede udvikling af området, og du får mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til den kommende planlægning.
På borgermødet modtager vi gerne idéer og emner, som vi skal være opmærksomme på, når lokalplanforslaget skal udarbejdes.
Har du spørgsmål
Har du nogle spørgsmål til projektet, kan du kontakte byplanlægger Maria Lunde Ørris på mail byudvikling@hillerod.dk eller telefon 7232 2137.
Byudvikling
By og Miljø
Trollesmindealle 27,
3400
Hillerød
Telefontider
Mandag - tirsdag kl. 10 - 14
Onsdag lukket
Torsdag kl. 10 - 17
Fredag kl. 10 - 12
Brug Digital Post, hvis du skriver om dig, et familiemedlem eller andre personfølsomme oplysninger.