Spring menu over

Efter en længere periode uden Borgerrådgiver er Dorthe Mathiassen nu ansat i stillingen 17 timer om ugen.

Dorthe har en faglig baggrund inden for forvaltning, administration og ergoterapi, og har tidligere arbejdet med sagsbehandling på hjælpemiddelområdet i to forskellige kommuner og i en privat virksomhed. Desuden har hun i mange år arbejdet med administration og rådgivning i en landsorganisation.

”Jeg glæder mig meget til at arbejde i Hillerød Kommune og bistå borgerne dér, hvor en sag synes at være gået i hårdknude - i respekt for såvel borgernes oplevelse som sagernes kompleksitet. Primært med det formål at sikre borgernes retssikkerhed, men også for at skabe grundlag for læring og bedre sagsbehandling fremadrettet. Det er en opgave, som giver rigtig god mening,” siger Dorthe Mathiassen.

 

Borgerrådgiveren åbner for henvendelser fra mandag den 6. marts 2023.

Dorthe Mathiassen kan kontaktes på telefon 7232 0025 mandage og torsdage kl. 10-13 eller læse mere om kontaktoplysninger her

Hillerød Kommune - logo