Spring menu over

Styrelsen  for Patientsikkerhed kan påbyde en kommune at lukke et dagtilbud eller en skole ved meget høje smittetal. Men at dimensionere i åbningstiden, altså for eksempel holde lukket i ydertimerne, for at sikre, at der er personale nok i alle de mest fyldte timer, har Styrelsen ikke mulighed for. Det er alene Folketinget, der kan vedtage at give kommunerne den mulighed.

"Vi har skrevet et brev til Folketingets Epidemiudvalg og til undervisningsministeren, for at bede dem se på, om vi ikke kan få lov til at dimensionere lokalt. Det kunne vi under den seneste nedlukning. Det handler jo ikke om, at vi vil til at lukke dagtilbud på stribe, men er en institution meget hårdt ramt af sygdom blandt personalet, kan det være næsten umuligt at få skemaet til at gå op, og der er dimensionering en stor hjælp. Så vi håber, at vi kan få den mulighed igen,” siger borgmester Kirsten Jensen.

 

Hillerød Kommune - logo