Overdrevsvejen lukkes knap et døgn
I forbindelse med byggeriet af den nye station Favrholm og en ny bro, bliver Overdrevsvejen lukket på søndag den 18. december
Overdrevsvejen lukkes for gennemkørende trafik fra krydset Roskildevej/Overdrevsvejen i den ene ende og til Københavnsvej i den anden ende fra søndag den 18. december klokken 8 til mandag morgen den 19. december klokken 04. Det vil stadig være muligt for beboere på Hestehavevej at komme til deres ejendomme.
Der bliver særlige omkørsler for lastbiler, som bliver ledt helt udenom byen ad motorvejens forlængelse og videre ad Isterødvejen.