Spring menu over

Vi har tilknyttet en databeskyttelsesrådgiver som har til opgave at holde øje med, at kommunen lever op til reglerne om databeskyttelse.

Han kan også hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til kommunal behandling af din information eller du har mistanke om, at kommunen har lækket personoplysninger eller på anden måde krænket fortrolighed i håndteringen af ​​dine eller andre personers data.

Mere information om databeskyttelse

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Daniel Hartfield-Traun via digital post på borger.dk eller ved skrive til databeskyttelsesraadgiver@hillerod.dk.

Du kan også sende et brev til Databeskyttelsesrådgiveren, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Når du sender digital post er du sikker på, når din personoplysninger bliver sendt sikkert og krypteret.

Databeskyttelsesrådgiveren er uvildig.

Databeskyttelsesrådgiveren kan kun hjælpe dig med spørgsmål om databeskyttelse. Hvis du har brug hjælp til at forstå en afgørelse, klage over kommunens sagsbehandling eller har brug for hjælp til at klage over en afgørelse, kan du kontakte kommunens borgerrådgiver.

Når vi behandler personoplysninger om dig, har du en række rettigheder, som skal bidrage til åbenhed og gøre dig i stand til at varetage dine interesser.

Kort fortalt er din rettigheder følgende:

  • Ret til at få information fra os om, at vi behandler oplysninger om dig
  • Ret til at få indsigt i oplysninger om dig selv
  • Ret til at få dine personoplysninger i en struktureret og maskinlæsbar form
  • Ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger
  • Ret til at få urigtige eller vildledende information rettet (kommunen har som udgangspunkt ikke mulighed for at slette information om dig).
  • Ret til i visse tilfælde at få behandling af dine personoplysninger begrænset.

Læs mere om dine rettigheder:

Generel orientering (pdf)

Vi løser mange forskellige opgaver og behandler i forbindelser og række almindelige og følsomme personoplysninger afhængig af opgavetypen. Vi håndterer kun de personoplysninger, der er nødvendige for, at vi kan løse vores opgaver.

Vi arbejder ud fra en række lovbestemmelser og interne retningslinjer i kommuner, der skal sikres, når dine oplysninger bliver behandlet på den mest forsvarlige måde.

Du kan se eksempler på de to typer oplysninger her:

Almindelige personoplysninger er fx:

  • Navn
  • Adresse
  • Fødselsdato
  • Familieforhold
    Økonomi

Følsomme personoplysninger er fx:

  • cpr. nr.
  • Helbredsoplysninger
  • Seksuelle forhold eller orientering
  • Politisk eller religiøs overbevisning.

Mange af de personoplysninger vi behandler, får vi fra borgerne selv fx i forbindelse med en henvendelse eller ansøgning.

Nogle informationer henter vi selv fra offentlige registre. Det gælder fx information om indkomst, skat og ejendomsoplysninger.

Hvis vi har brug for at indhente information fra fx egen læge, hospital, arbejdsgiver e. lign. vil vi forinden bede om et samtykke fra dig.

Der er forskel på, hvor længe vi gemmer dine oplysninger - alt efter hvilken type sag eller i hvilken sammenhæng informationen indgår.

Kommunen er forpligtet til at håndtere information efter arkivreglerne. Der er fx regler om, at kommunen skal aflevere nogle typer oplysninger til Rigsarkivet, og at kommunen ikke må slette eller kassere data uden bemyndigelse fra Rigsarkivet.

Når du opholder dig på Hillerød Kommunes område, kan du risikere at blive optaget af Kommunens TV-overvågning. Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med TV-overvågning, og derfor har Kommunen pligt til at informere dig om behandlingen.

Hillerød Kommune er dataansvarlig

Hillerød Kommune er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Vores kontaktinformationer er:

Hillerød Kommune
Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon: 72 32 00 00
CVR: 2918 9366

Databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte Hillerød Kommunens Databeskyttelsesrådgiver, Daniel Hartfield-Traun via digital post på borger.dk

Mails med personoplysninger databeskyttelsesraadgiver@hillerod.dk

Ved brev sendes til Databeskyttelsesrådgiver, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Formålet med behandlingen

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er:

  • At forebygge kriminalitet såsom tyveri og hærværk
  • At øge tryghed for de personer, der færdes i det TV-overvågede område, eller
  • At opklare kriminalitet og grove sikkerhedsbrud.

Retsgrundlag for behandlingen

Vi behandler dine personoplysninger med hjemmel i:

  • TV-overvågningsloven
  • Databeskyttelsesforordningens artikel 6 litra e og artikel 9 litra f
  • Databeskyttelseslovens § 8

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler de oplysninger om dig, i det omfang, de fremgår af optagelserne fra det TV-overvågede område. Det kan omfatte:

  • Almindelige personoplysninger såsom tidspunkt for ophold på det TV-overvågede område.
  • Strafbare forhold og lovovertrædelser, hvis du udfører kriminelle handlinger på optagelserne.
  • Følsomme personoplysninger i form af helbredsmæssige, religiøse eller seksuelle forhold, etnisk oprindelse, dit udseende, bevægelsesmønster eller andre biometriske oplysninger med henblik på entydig identifikation.

Behandling af dine personoplysninger

Vi må kun behandle optagelser med personoplysninger, der er foretaget i forbindelse med TV-overvågning, hvis du har givet dit udtrykkelige samtykke til behandlingen, eller hvis behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det TV-overvågede område.

Optagelserne videregives til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed i overensstemmelse med TV-overvågningslovens § 4 c.

Optagelserne bliver ikke offentliggjort, videregivet eller vist til andre end til politiet, med mindre du har givet dit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis videregivelsen følger af lov.

Behandlingens varighed

Billedoptagelser fra TV-overvågning, der er etableret for at forebygge kriminalitet, slettes senest 30 dage efter optagelsen. I praksis betyder det, at lagringsmediet genbruges, således at optagelser fra dag 1 overskrives af data 30 dage senere og så videre. Optagelser, der indeholder oplysninger om strafbare forhold, slettes, når de er overdraget til politiet.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at opbevare optagelser i længere tid, hvis optagelsen skal bruges som dokumentation i forbindelse med almindelig kriminalitet m.m. eller i en konkret tvist vedr. en medarbejders adfærd. I disse tilfælde vil medarbejderen blive underrettet særskilt herom.

Dine rettigheder

Efter Databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Hillerød Kommunes behandling af dine oplysninger, som du kan læse om nedenfor. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Hillerød Kommune behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Vær opmærksom på, at du skal kunne angive ca. tidspunkt for optagelsen.

Ret til berigtigelse.

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden det tidspunkt, oplysningerne ellers ville blive slettet.

Ret til begrænsning af behandlingen

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få behandlingen begrænset, må Hillerød Kommune fremover kun behandle oplysninger – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Hillerød Kommunes ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på Datatilsynets hjemmeside.

Vil du klage?

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.

Databeskyttelsesrådgiveren

Borgerservice og Digitalisering
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Hillerød Kommune - logo