Spring menu over

Motion i arbejdstiden

I Hillerød Kommune er der mulighed for at dyrke motion i op til én time om ugen i arbejdstiden. Konceptet bag mulighed for motion i arbejdstiden er bygget op omkring frivillighed – det er et tilbud til dig, som medarbejder.

Det er op til den enkelte arbejdsplads selv at vurdere, hvordan den time bedst kan udnyttes.

Det foregår i arbejdstiden på tidspunkter, hvor det er muligt på den enkelte arbejdsplads. 12 minutters daglig motion kan nogle steder være det, der skal til, for at friske hjernen op og holde kroppen i gang sammen med kollegaerne. Motionen skal som udgangspunkt foregå i fællesskaber.

Sommerhuse 

Hillerød Kommune har en Feriefond som ejer 5 sommerhuse, som kommunens ansatte har mulighed for at leje. Sommerhusene ligger ved Marielyst på Falster, ved Nykøbing Sjælland, i Arrild Ferieby i Sønderjylland, ved Millinge på Fyn og ved Ebeltoft.

I højsæsonen trækkes der lod mellem medarbejderne, og resten af året er der god mulighed for billige ferier eller forlængede weekender. Ansatte kan læse meget mere om sommerhusene på vores intranet HILDA.

Kunstforening

Som medarbejder i Hillerød Kommune er det muligt at blive medlem af Hillerød Kommunes Kunstklub. Det koster 50 kr. pr. måned. Som medlem kan både du og din familie deltage i kunstklubbens forskellige kunstarrangementer, f.eks. særlige rundvisninger på museer. For spørgsmål og øvrig information kan du gå på Intra under hyggehjørne

Hillerød Kommune - logo